Spil i 3D (ligesom Wolf3d!)

written by Daniel Ord Rasmussen on March 2, 2008 in Blog with no comments

Jeg havde fornyligt fornøjelsen af, at blive vist rundt i CAVIs lokaler i Århus. CAVI (eller det mindre målrette Centre for Advanced Visualization and Interaction) laver blandt andet 3d-visualiseringer, som bruges af både erhvervslivet og forskningsmiljøet. Udover vigtigt ting som visualiseringen af MR-scanninger af børn hjerter, samt bygningskonstruktioner, så kan teknologien også bruges til… You guessed it, computerspil. Det viser sig, at teknologien bag er realtivt simpel.

Du skal som udgangspunkt have et display der kan klare 120hz (60hz til hvert øje). I “gamle dage” var det faktisk overkommeligt, mange CRT’er kan nemlig sagtens klare den refresh rate. I dag sidder vi alle med vores tamme 20″ LCD’er, som intet kan, men som er flade. Efter 120hz’eren skal du have et par briller, der lukker af for hvert andet øje skiftevis, så hurtigt at du kun bruger et af gangen. Dit grafikkort skal danne to billeder, et til hvert øje, og forskyde dem svagt – Geforce 7-serien kan, med moddede drivere, men det overraskende er, at gamle OpenGL-travere næsten alle kan. Skærm, briller, gfx-kort og et understøttet spil (der er flere end du tror), og vupti, instant 3d – som faktisk virker. Jeg hører brillerne kan fås til 300kr., selvom man får hvad man betaler for (CAVIs koster 6500kr).

Jeg har set flere 3d-ting, og få virker som beskrevet. Da der blev fyret op for San Andreas var jeg dog imponeret – det virker faktisk. Man kan undre sig over at teknologien ikke er blevet mere udbredt, når nu det er relativt simpelt. Der er to årsager: Skærmene og det faktum, at du bliver skør i bolden, af at se på det mere end end 1 time om dagen.

Hvis man googler lidt, så kan det faktisk lykkes én at finde et community for det her, og der er faktisk mennesker som vil have det indført “igen”. Jeg kan da kun sige “ja tak”, og håbe vi snart få mulighed for at opleve GTA4 i tre dimensioner.

Se mere om CAVIs 3d-Panorama her.