ApriPoko – remote’en du har ventet på?

written by Daniel Ord Rasmussen on March 30, 2008 in Blog with 2 comments

De fleste mere eller mindre nørdede af os har sikkert en eller anden form for multifjernbetjening. Hvis ikke, så skylder du dig selv at prøve én – det gør tilværelsen en del lettere. Der er mange ting de stadig ikke kan, og man slipper aldrig helt for den originale, men det er rart til dagligt brug. Jeg bruger selv en Kameleon og en Marantz RC5001 (ja, jeg har 2, jeg ved godt de ødelægger ideen). Jeg regner med at de bliver byttet ud til fordel for en Harmony inden længe.

Men jeg skal stadig trykke på knappen. Hvis du også er træt af det, så er ApriPokoMoko-huhej måske noget for dig. Den er naturligvis fra Asien, og er en robot (sådan da). Ideen er, at du stille den lille robotfyr i stuen og bruger dine dimser. Når Apri registrerer et IR-signal spørger den hvad du lige gjorde. Du svarer naturligvis slog over på Discovery (fordi der kommer Mythbusters), og derefter vi Apri kunne gentage kommandoen. Du behøver nu blot sige “skift til Discovery” – vupti! Hvor smart er det ikke?

Desværre er vidunderet stadig på tegnebrættet, men den skulle være på vej i butikkerne. Såfremt den ikke kommer til at koste mere end min computer, så skal jeg klart have én. Læs mere… ApriPoko robot learns to work the remote ::: Pink Tentacle