Zero Punctuation



Nogle kender sikker allerede de her glimrende, langt-ude anmeldelser, men hvis ikke – de er hermed anbefalet. Det går hurtigt på engelsk, og det hægter nok nogle af, men indholdet er sjovt og mandens pointer er faktisk gode. Se fx denne uges episode omkring Turok til PS3. Han har relevante indsigter ind i FPS-genren. Og et par billige grin.


De glemte controllere



BananamerangHuman…ball? Nogle husker måske, at Sony viste en anden controller frem sammen med deres PS3? Nogle kunne lide ‘boomerang’ (eller ‘banana’) controlleren, mens andre ikke var så begejstrede, og det endte som bekendt med den mere genkendelige SIXAXIS controller. Det mange dog ikke ved, er at der var flere koncepter på bordet, som hurtigt blev glemt igen. Jo jo, den er god nok; de lavede en toaster med knapper, ehem. Jeg overvejede at lave en hjelm, men så huskede jeg den her. Hvis du undrer dig over, hvorfor det hedder en ‘pogo’ stick, så har jeg i øvrigt også svaret: Der var engang en amerikaner ved navn George Hansburg, som mødte en fattig bonde i Burma. Bondens datter ville frygtelig gerne hen til templet for at bede, men hun havde ingen sko, så det kunne naturligvis umuligt lade sig gøre. Heldigvis fik bonden en god idé og lavede en hoppepind af træ til hende, og det hele endte lykkeligt. Det imponerede Georg, så han tog patent på idéen i 1919. Bondens datter hed Pogo. Det må være sandt, for internettet siger det er.

Mass Effect 2



Gamespot har fået lidt info om Mass Effect 2. I store træk kommer der forbedringer på nogle kritiserede områder. Side quests skal gøres mere vedkommende, og der skal denne gang bruges mere energi på “indhold” og mindre på “form”. Motoren er klar, og de sammenligner forskellen med Baldur’s Gate 1 og 2.

Jeg har ikke fået spillet 1′eren endnu, men det er på min to-do liste. Enten pc eller X360.

10.000 dårlige anmeldelser



Emmerichs seneste film (10.000 BC) handler vist om elefanter og hulemænd. Ja, historien lyder tynd, men traileren var meget fed. Nu er filmen så kommet, og uha, det ser ikke godt ud. Uden at have set den, så melder Rotten Tomatoes 06%. Jeg troede først der var tale om en tastefejl, og at der skulle stå 60%. Men nej. Der er på forsiden ikke en eneste positiv anmeldelse. Det er nu længe siden jeg har set det ske.

Men hey, effekterne sku’ være ok.

Bioshock 2!



Ok, den her gang sku’ den være god nok. Som tidligere nævnt er Bioshock 2 på vej, og Shacknews har nu en bekræftelse.

Vi ved ikke ret meget om indholdet, andet end at det vist er de samme folk (næsten) som lavede den første. Nu er der nok folk der vil brokker sig over System Shock 2-aspektet, altså at det var for tæt på, men jeg synes Bioshock var underholdende, og glæder mig til 2′eren. Yay.

Page 3 of 612345...Last »