Har titlen fået en tand for meget? Det er jo så moderne at passe på miljøet og snakke om verdens (og ikke mindst isbjørnens) snarlige undergang, når isen smelter og helvede bryder løs på jord. Hybridbiler er blevet så trendy, at Mercedes er i gang med at lave en, og der findes faktisk også hybridbiler, som ikke er så kedelige som ideen om en bil på batterier måske kan lyde. Jeg overvejede at skrive “vindrues svesker”, men syntes, det ville blive lidt for meget (og så ville jeg også skulle ændre på billedet). Min streg (det er vist sådan noget tegnere siger?) er i øvrigt også helt galt i dette billede, da jeg har haft lidt bøvl med min tablet (whine whine). Nå ja, og den kører på hamstere.
For os der blev kvalt i GTA: San Andreas’s voldtægt af sandkassekonceptet, og derfor aldrig fik gennemført det, er GTA IV kun noget vi ser frem til med en vis skepsis: Vil Rockstar Games formå at holde plottet i en lidt strammere snor denne gang, og lave en værdig efterfølger til Vice City, eller bliver det en endnu større by med endnu et uengagerende plot, i stil med San Andreas?
Til os skeptikere er der heldigvis Mafia 2, fortsættelsen til det sublime spil fra 2002, hvori tjekkerne fra Illusion Softworks viste alle i spilbranchen, hvordan man narrativt og dramaturgisk skulle skrue en velfortalt historie sammen. Shacknews har fået fat på fire nye screenshots fra spillet, der umiddelbart ikke byder på andet end en grafisk overhaling af etteren. Men det er også nok. Det er faktisk mere end rigeligt.
Se de fire nye screenshots her.
Er du kørt lidt træt i de vante spil? Frygt ej, for der er kvalitet derude i mod-verdenen.
Læs om det her
Gamespot melder, at der muligvis er tanker om en COD MMO. Udover at være en masse forkortelser til et spil, så er det også en spændende / ligegyldig ide. Tænk på det nuværende multiplayer-element i COD4 – er det ikke udmærket? Har vi behov for at skulle løbe rundt og hæste koboldører og lignende, fra en førsepersonsvinkel, med en MP4, i stedet for en hammer? Jeg ved ikke, jeg er skeptisk. Det forekommer mig at være en svær en…
Men på den anden side, cool! En MMO til folk som mig, som er ligeglade med rollespil og heste! Jeg er nok primært til FPS’er, så ideen om en (rigtig) MMO FPS er da ganske interessant. Bring on the concept description.
Det tager en almindelig sund mand ca. 3 dage at dø, hvis du stiller ham i et “rum” på 1x1m, uden mulighed for at ligge ned, spise, benytte toilet etc… Det er det eneste jeg fik ud af The Sims, fordi jeg er en fyr.
Men hvis du er en atypisk fyr, eller en dame, så er der vist meget at hente i Sims. Det er jo unægteligt populært. Anyway, det forlyder at der er en 3′er på vej. I stedet for at lave udvidelse nr. 26, har de altså bestemt sig for en reel efterfølger. Jeg kan næsten ikke få armene ned.