Ny hjemmebio (ish)

written by Daniel Ord Rasmussen on August 14, 2008 in Blog with one Comment

Ah, vel mødt, efter en sommer med vind og vejr. Sommeren er jo en lavtid for pc-brug, og ej heller nogen undtagelse for PCB. Men semesterstart nærmer sig for skribenterne, og derfor starter vi stille og roligt op igen.

Siden sidst er Jack flyttet til staden (den lader vi ham om), og jeg selv er flyttet sammen med mit livs udkårne etc.. Det betyder først og fremmest en omstrukturering af hjemmebio’en. Projektor og lærred kunne ikke helt være i den nye lejlighed, hvilket jeg naturligvis har grædt en del snot over. Dog er det en undskyldning for at købe en lille plasma i stedet.

Hjemmebio’en består derfor nu af en 42″ Panasonic TH42PX80 samt resten som før. Dog er Kameleon-fjernbetjeningen skiftet ud med en Harmony One, som er ganske lækker. Jeg forfatter snarligt lidt omkring begge dele. Indtil videre kan jeg jo skamløst fortælle, at du meget gerne må købe mit tidligere setup, projektor samt lærred 😉 Hey, der skal være fordele ved at have en hjemmeside.