Jeg ved alt om dig, fordi du fortæller mig det

written by Daniel Ord Rasmussen on September 5, 2008 in Blog with no comments

NY Times har skrevet en ret interessant artikel om hele “the social”, og som NYT ofte gør, rammer de på mange områder rigtigt. Det er altid rart, når store publikationer og medier tager temperaturen på noget, OG SÅ VED HVAD DE LAVER. Jeg nævner i flæng et indslag om Google Chrome på TV2 Nyhederne den anden dag, hvor de plaprede om IEs dominans, og så viste screenshots fra FF. Hurra.

Artiklen fortæller, hvordan verden i dag er blevet mindre, og alle er deres bekendte bevidste. Samtidig bruger de energi på at fortælle om de negative aspekter af kulturen, hvilket også er spændende. Jeg er ikke selv blevet ret god til Twitter endnu, men jeg har opdaget, at det jeg bruger på Facebook og MSN som regel er “status” delen, altså den der “hvad laver du nu?” bjælke. Og Twitter er den bjælke, så hvorfor ikke? Med internettet i lommen er man efterhånden altid i nærheden af en status update, men gider folk læse hvad man laver – hele tiden? Jeg opdaterer når jeg vil, men Twitter er jo en langt mere begrænset affære. Det eneste den kan, er at vise op til 140 tegn, og et lille profilfoto.

Sidder du derude og har tanker omkring det her, så post dem! Jeg overvejer lidt, om det skal indgå i min uddannelsesprofil på en eller anden måde. Men det er svært at vinkle nyt på Fjæsbog efterhånden, derunder også Twitter (og MySpace). Det mest spændende jeg kan komme i tanker om, er hvordan erhvervslivet potentielt set begynder at bruge ideerne. IBMs DogEar er et eksempel (som ikke er nyt).

Og Google Crome er hurtig, men crasher for meget til at være min primærbrowser! (Denne post er skrevet i Chrome)

Magazine Preview – I’m So Totally, Digitally Close to You – Clive Thompson – NYTimes.com

Edit: Og vi har hermed lært, at Chrome og WordPress ikke er gode venner. Kom igen, Google.

DR