Af: Kristian Dyg
Der er igen dømt dramatiseret skattejagt med de fire venner – denne gang på ferieøen Malta. Desværre efterlader et dårligt manuskript og en slidt fortælling os uden en stor oplevelse.
Som med Anja og Viktor-filmene er der nogle produktioner man ikke kan lade være med at tænke på er lavet, blot for at få presset de sidste kroner ud af et allerede kendt film-univers. ‘Kærlighed ved første hik’ var endda helt hæderlig (det er jo en Dennis Jürgensen-klassiker), men de efterfølgende rædsler har desværre – mildest talt – trukket den med ned i sølet. Nøjagtig det samme gør sig gældende med ‘Tempelriddernes skat’ fra 2006, som slet ikke er en dårlig film i “børn-på-ferie-der-løser-mysterier”-kategorien. Filmen genoplivede lidt ‘De 5′-stilen og settingen og plottet var spændende, men den dårligere ‘Tempelriddernes skat II’, sammen med ‘Tempelriddernes skat III’, har sat trilogien lidt i bås som værende middelmådige børnefilm.
I denne tredje film skal hovedpersonen Katrine med sin far, som er tempelridder, til Malta for at aflevere en mystisk gammel slangekrone til de maltesiske riddere som et tegn på venskab og forsoning mellem de to gamle ordener. Vennerne Mathias, Nis og Nis’ lillesøster Fie tager med, men knap nok er kronen afleveret til malteserne før der sker mærkelige hændelser, og vennerne finder ud af, at der er andre som også er ude efter slangekronen.
Omend det er ved at være en lidt slidt omgang, så er det jo en historie som er lige til, men desværre halser handlingen afsted i en vældig fart, som om de skal skynde sig at nå det hele, inden filmens spilletid på halvanden time er overstået. Dette medfører at historien og den mystiske atmosfære ikke bygges rigtigt op. Det er en skam, for man kan fornemme den gode intention med historien og settingen. Det hjælper heller ikke, at replikkerne er meget malplacerede, hvilket går ud over skuespillet. Det er endnu en ærgelig ting, især fordi at skuespillerne skal kæmpe ekstra for at få karaktererne til at virke naturlige. Christian Heldbo Wienberg klarer sig igen bedst som Nis, men desværre ikke nok til at redde filmen fra at være en dårligere udgave af den første film i serien.
DVD’en har ikke en overflod af ekstramateriale, men det er tilstrækkeligt. Der er sammensat et indslag fra bag kameraet med andre vinkler fra scenerne og kommentarer fra skuespillerne og instruktøren. Det er meget sjovt at se efterfølgende, men vælger man kun at se selve filmen, går man ikke glip af nogle guldkorn.
Er man fan af serien og skuespillerne vil man måske synes om ‘Tempelriddernes skat III’, men ellers bør man gå udenom denne DVD og i stedet sætte den første film fra serien i maskinen, når der skal løses mysterier i børnehøjde.