DR
I aftes kom de nye Macbooks så endelig, og de fleste af de verserende rygter, viste sig at tale sandt. Macbook’en er nu også af aluminium, og er en mindre udgave af Pro’en. De er identiske i design, med sølv-krop og iMac-agtigt sort ramme om skærmen. Der bliver brugt en ny fremstillingsproces, lig med den fra Air’en.
De største ændringer er skift til LED-skærme, mere/flere miljørigtige dele, større trackpad (som nu understøtter multitouch på alle modeller), ingen firewire på Macbook’en og så er museknappen forsvundet. Hele trackpad’en er en knap. Det skal nok bliver spændende, at høre reaktioner på.
Personligt har jeg som bekendt tænkt mig, at købe midter-modellen (den gamle hvide Macbook er nu den mindste model). Den burde kunne klare mine behov, og er sådan set ganske hurtig. Jeg må indrømme, jeg stadig finder dem en smule dyre, men med uni-rabat bliver de mere rimelige.
Edit: Jeg har netop fået at vide af Humac, at de forventer at have non-Pro til demo torsdag eller fredag i denne uge.

Jack
Det nuværende Mac OS X, v10.5, går under navnet Leopard, og v10.6 kommer til at hedde Snow Leopard. Jeg forudser hermed, at v10.7 bliver Norsk Skovkat. Det kan også godt være det først bliver en senere udgave, og Apple har vist også registreret Lynx og Cougar som trademarks, men på et eller andet tidspunkt må de jo løbe tør for de seje kattedyr. Apple viser nye MacBooks frem i dag, så det bliver jo spændende (selvom der selvfølgelig florerer en del billeder på nettet allerede). De er nået langt siden deres Apple Lisa II, som man kan se en sjov demonstration af her (sjov fordi interviewerdamen er meget imponeret over funktioner, som set med nutidens briller, ikke er vildt imponerende).
DR
Nice big middle-finger til Blizz fans. Starcraft 2 bliver til Starcraft 2 – del 1, 2 og 3. Og ja, det betyder 3 gange betaling fra din side. Ikke noget med 3 dvd’er i pakken, nej, det bliver til 3 spil. 1 spil for hver kampagne. Og herfra skal stor undren lyde? Har I ikke tjent nok på WOW? Er det Activision, som mener Starcraft kan bære mange, mange ydmygelser og anstrengte markedsføringsmetoder? Jeg er ikke glad for løsningen. Det lugter af, at man gerne vil malke den nok så omtalte ko, så meget som det nu er muligt. Det er simpelthen for langt ude. Fint at lave 3 lange kampagner, men jeg gider ikke betale 3 gange! Det opilder ikke til anti-pirathed, vel?
StarCraft 2 to be released as a trilogy – Joystiq
(Kan jo være der er mere I det, end vi ved nu… Men jeg holder ikke vejret)
Edit: “Blizzard is promising that each game will have 26-30 missions, and each campaign will feel like its own epic story. They are also promising that they won’t leave StarCraft lovers with cliffhangers. Each game will be a full product with a satisfying ending. We’ll be hitting up Blizzard for more info as BlizzCon continues, so stay tuned.” Kilde: 1UP
Edit 2: Jeg beklager den lident saglige argumentation i indlægget her. Jeg har nu haft tid til at trække vejret, og har indset, det måske ikke er så slemt. Men det er stadig frækt.
DR
For dem der skulle være interesseret, så er det nu (vist nok) endelig bekræftet, at der dukker nye Macs op den 14. oktober. Jeg planlægger lidt at prøve én. Så har jeg Win XP Pro (som jeg faktisk netop er blevet færdig med at formatere), Ubuntu, og Vista Home Premium. Så kan man da tale om at være platform-neutral!
Apple Invites Media to ‘Notebook’ Event October 14th – Mac Rumors
DR
Gizmodo har leget lidt med den nye Xbox frontend, og de synes vist i store træk om det. Samtidig kan det siges, at den nu skulle være ude den 19. november, så “fall update” er ikke forkert, men strækker den godt nok lidt.
Personligt ved jeg ikke helt hvordan jeg skal tage den, inden jeg har set og leget med den selv. Jeg synes om at installere spil på disken, dog er det ærgeligt, at man stadig skal have skiven i (anti-pirat-sikring), den bliver bare ikke brugt.
Ellers synes resten at være af primært kosmetisk orientering, samt for at lette navigation. Det er efterhånden blevet svært at finde rundt, fordi der efterhånden er så meget indhold. Og vi bor endda et sted, hvor vi ikke har film etc. (buh, i øvrigt). Jaja, det er jo gratis. Vi prøver.
The New Xbox Experience: Hands On With The New Xbox Experience