Headstart New Media Network

written by Daniel Ord Rasmussen on September 29, 2009 in Blog and Featured Articles with no comments

Sammen med Århus Kommune har vi i Seismonaut netop lanceret Headstart New Media Network i Århus. Netværket er et online- og offline fællesskab for new media interesserede.

Målgruppen er altså særdeles bred, og det er meningen at alt fra studerende til erhvervsledere skal være del af en bred vifte af faglige kompetencer. Netværket blev lanceret ved et åbningsseminar i sidste uge, afholdt i det lækre Pakhus 13 i Århus. Udover diverse gode oplæg kom borgmester Wammen også forbi, og tilkendegav sine forventninger til netværket. Videoen kan ses længere nede i indlægget her.

Netværk som dette er ikke tidligere forsøgt oprettet i Århus, i alt fald ikke med fokus på new media. Jeg glæder mig til at se, hvordan byen tager det til sig. Lignende ideer findes i de fleste storbyer i Europa, blandt andet London, hvor der er flere forskellige grupper. Der arrangeres eksempelvis hurtige uformelle møder via Twitter, Tweetups, noget som jeg da vældig gerne ser blive en del af miljøet i Århus. Twitter blev eksempelvis brugt særdeles flittigt under åbningsseminaret, og det i højere grad end vi havde regnet med.

Sammen med diverse seminarer og officielle arrangementer giver netværket også en platform til at opslå fx fyraftensmøder. Hvis du har lyst til at læse mere om initiativet, og blive en del af det, så er communitiet af finde på www.headstartnetwork.dk. Det er naturligvis gratis at være med. Twitter-kontoen kan findes på twitter.com/headstartdk.