Jeg er som bekendt halvt englænder, hvilket til tider gør, at man savner sit andet hjemland. Jeg overvejede i relativt lang tid at anskaffe en parabol, så jeg kunne få fjernsyn via Sky eller lignende. Dog kræver det en voldsomt stor parabol, så det er aldrig blevet til noget. Heldigvis har internettet givet mig andre muligheder.
Det er blevet muligt at se TV i god kvalitet online, som vi selv kender fra DR.dk TV (om end kvaliteten her er lidt tvivlsom). I England findes BBCs iPlayer som pendant, og iPlayer’en er en fantastisk tjeneste. For det første virker den i HD, og for det andet virker den på stort set alle platforme (hører I efter, DR!?). Ikke bare Mac og PC, men også PS3, iPhone, Wii, diverse mobile enheder etc… Et virkeligt gennemført produkt.
Samtidig findes TVCatchup.com, som er Freeview på nettet. Det vil sige langt størstedelen af de engelske gratiskanaler via et glimrende webinterface. De er endda på vej med HD og ”high quality” streams, selvom kvaliteten allerede er ganske glimrende. Den virker også på iPhone. Behøver jeg sige mere?
Det eneste problem er vores geografiske placering. Vi er i Danmark, og der er desværre IP-blokering på – det virker kun i UK! Selvom EU efter sigende skulle have bestemt, at ”informationens fri bevægelighed” også skal dække her (fra december 2009), så er det ikke blevet ført ud i livet endnu.
Men! Det er der jo løsninger på. Ved at tilkøbe en VPN-forbindelse kan man snyde deres maskiner til at tro, at man befinder sig i UK. På den måde har man adgang til alle herlighederne uden problemer.
Mange af VPN-udbyderne tilføjer endda en masse andre lande gratis, således nyder jeg også godt af Hulu.com og diverse amerikanske sites. Det gør desuden Boxee til en langt bedre oplevelse. Hulu har de fleste amerikanske seriers nyeste episoder, og det er ikke engang ulovligt. Det er vist mere en gråzone.
Jeg bruger selv Overplay.net’s VPN, som jeg kun kan rose. De har programmer til Mac og PC, og det kræver ikke lange, svære opsætninger. Kun login og kode, og så at man starter deres app. Fedt! Hvis nogen skulle have fået lyst til at prøve Overplay efter denne artikel, så kan det gøres ned til månedsbasis, og koster $9.99 pr. måned. Hvis man sign’er up via dette link, så får jeg endda nogle referals ud af det (tak!).
Det betyder meget for mig, at jeg kan se fjernsyn fra England. Vi har naturligvis mange af de samme serier, men jeg føler mig lidt mere knyttet dertil, når man kan følge med i mediebilledet på den her måde. Der skal ikke meget mere til, førend mit hjem bliver uden kabel-tv.
Hej kunne jeg blive gæste blogger på din side?
Så skriv en mail til christopher (a) crmedia.dk
Hej Christopher. Jeg bruger ikke rigtigt gæstebloggere på PCB, men tak for din interesse
mvh
Daniel
Det ser ud til, at TVCatchup har blokeret for VPN-adgang over hele linjen. Jeg skriver naturligvis en kommentar her, hvis der findes en løsning. Man kan stadig benytte BBC, Channel 4, ITV etc. via deres egne hjemmesider.
Hej. Er der nogle der har erfaringer med tv i usa. Skal rejse rundet derovre mens der er VM i fodbold og kunne godt tænke mig at se dette på min pc'er
mvh
Michael
Uha, erm, den er svær. Hvis du har en dansk VPN, så kan du naturligvis bruge alle de danske web-tv løsninger. Men der findes jo også alle de der betalings-bold-sider, hvor man kan købe sig til enkelte kampe. Det er måske den bedste løsning?