Facebook og et email-system? Really?

written by Daniel Ord Rasmussen on November 12, 2010 in Blog with no comments

Jeg skriver sjældent små indlæg, jeg har vist svært ved at fatte mig i korthed. Men Facebook skulle efter sigende lanceret ”Project Titan” på mandag. Der går rygter om, at det er en Gmail-lignende opdatering til Facebooks interne mailsystem.

Mange unge bruger i dag bruger allerede Facebook i stedet for email. Man kan lave samtaler, hvor flere kan se svarene, og man behøver ikke huske folks adresser. Man begynder bare at skrive navnet, og hvis de er på vennelisten, så dukker de også op.

Det bliver spændende at se, hvad de disker op med. Facebook ER virkelig ved at udvikle sig til et parallelt internet, hvor man kan benytte mange funktioner inden for samme økosystem. Der er mail, spil, kalender og snart også lokationsbaserede tilbud. Vi behøver snart ikke resten af nettet mere… Eller hvad?