Jeg tror, folk bliver skuffede over de nye Macbook Pro

written by Daniel Ord Rasmussen on February 24, 2011 in Blog with no comments

I skrivende stund er Apple Store nede, hvilket nok denne gang betyder nye Macbooks (måske iMacs). Som det er altid er tilfældet med nye Apple-produkter, så har der de sidste uger været rygter om, hvad opdateringen vil indeholde. Der er blevet spekuleret i den helt store update.

Jeg tror bare, at folk vil blive svært skuffede. Vi får sandsynligvis LightPeak i form af Thunderbolt, og vi får nok også Sandy Bridge og Quad Core. Så hvorfor skuffelsen, Daniel?

  • Ingen event. Apple lancerer ikke store sager uden events.
  • iPad 2 i næste uge. Apple lancerer ikke to store nye produkter så tæt på hinanden – kun opdaterede udgaver (iPad’en ser også ud til at blive en mindre update denne gang).
  • Intet redesign, selvom det lå i kortene (baseret på den manglende event).
  • LightPeak / Thunderbolt er spændende, men det er for tidligt endnu. Mainstream acceptance kommer først i 2012. Husker du Firewire?
  • Ingen SSD som standard. Der gik rygter om, at der ville være en lille SSD-harddisk til styresystemet, og så en almindlige til resten. Det er ikke særligt elegant… Og SSD er stadig for dyrt til, at Apple vil give det med i god størrelse som standard.

Og det var vist det. Det kan være, at jeg tager masser af fejl. Det får vi snart at se. Jeg tror nu 2012 bliver langt mere interessant på det område.