To unge fyre som kalder sig Stabyourself har lavet en række kreative modificeringer til kendte spilkoncepter. De har tilføjet en reel fysikmotor til Tetris, og de har givet Mario en Portal-gun. Sidstnævnte er nok et af mest interessante tiltag, Mario er blevet udsat for længe. Tjek videoen her neden for.
Jeg er blevet gjort opmærksom på en konference i København, som hedder “Internetdagen 2011“. Det er billigt at deltage (150/300 kr), og såfremt man interesserer sig for de lidt mere traditionelle IT-aspekter af digital kommunikation, så er det en god mulighed for at få et lille indspark. Blandt andet kommer den altid utåleligt provokerende, men sjældent kedelige Andrew Keen. Desuden Andrew McLaughlin, som engang har arbejdet med Obama. Måske flere som hedder Andrew – du kan i hvert fald se programmet for Internetdagen 2011 her.
Disclaimer: Jeg blev kontaktet af et PR-firma, som spurgte, om jeg ville med på dagen til gengæld for at nævne dem her på bloggen. Jeg takkede nej til at deltage, da indholdet ikke umiddelbart er min boldgade, men vil da gerne omtale event’en her alligevel. Man kan kun støtte op om flere videndelingsarrangementer i DK, noget som vi i Seismonaut lægger en del vægt på. Det kunne jo være, der var hul i kalenderen efter New Media Days ikke bliver til noget i år.
Et underholdende citat, som illustrerer forskellen på, hvordan design anskues hos Microsoft og hos Apple.
An anecdotal story, a friend of mine was at meetings at Apple and Microsoft on the same day and this was in the last year, so this was recently.
He went into the Apple meeting (he’s a vendor for Apple) and when he went into the meeting at Apple as soon as the designers walked in the room, everyone stopped talking because the designers are the most respected people in the organization. Everyone knows the designers speak for Steve because they have direct reporting to him. It is only at Apple where design reports directly to the CEO.
Later in the day he was at Microsoft. When he went into the Microsoft meeting, everybody was talking and then the meeting starts and no designers ever walk into the room. All the technical people are sitting there trying to add their ideas of what ought to be in the design.
That’s a recipe for disaster.
Kilde: http://www.cultofmac.com/john-sculley-on-steve-jobs-the-full-interview-transcript/63295
Google forsøger sig endnu engang på et område, de aldrig har forstået: Sociale netværk. Google+ er Googles svar på Facebook, LinkedIn og Twitter i ét. Men er det godt?
Ved første øjekast ligner Google+ en lidt mere stilren udgave af Facebook. Layoutet er nogenlunde det samme, hvilket gør, at man hurtigt føler sig hjemme. I stedet for at genopfinde den dybe tallerken har Google valgt at tage udgangspunkt i noget, som folk allerede kender. Det kan vise sig, at være en god ide.
Til forskel fra Facebook, så har Google gennemtænkt mange af ”privatlivsindstillingerne” fra begyndelsen. De har specifikke løsninger på mange af de udfordringer, som Facebook er blevet klandret for gennem de seneste år. Adgangen til indstillingerne er nem, og det forgår på et sprog, så de fleste kan være med.
Hver gang man ændrer et punkt i sin profil, dukker der en indstillinger op, som tillader ændring af ”synlighed”. På den måde har man altså et overblik hurtigt.
Privacy indstillinger på Google+
Inspireret af både Facebooks lister og Diasporas ”sfærer” (kan du huske dem?) er ens kontakter helt fra begyndelsen arrangeret i circles, altså bogstavelige omgangskredse. Der er et par standarder, som fx familie og venner, og derefter kan man lave sine egne. Dermed kan man eksempelvis have en circle for vennerne, en for kolleger, én for familie, én for fodboldklubben etc.. Altså undgår billederne fra moster Odas fødselsdag at blive delt med chefen.
Det virker som en ret smart måde at starte et system op. Interfacet er også lækkert – man trækker bare folk over circlerne, og dropper dem ned i en gruppe. Hver gang man deler noget, som fx statusopdateringer, billeder eller andet, bestemmer man altså også, hvem der skal have adgang til det.
Google+ inddeler kontakter i såkaldte "circles", som bestemmer, hvad hver person har adgang til
Men hvad sker der, når man når de 230 venner, som er gennemsnittet på en dansk Facebook-konto? Man kan let filtrere i ens stream på Google+, men man mangler derefter den mere overordnede Facebook-lignende nyhedsstrøm. Den blå gigant har samme problem, hvilket bl.a. udmønter sig i mere eller mindre tvivlsomme tiltag som EdgeRank, der bestemmer, hvilket posts er ”relevante” for mig – med stærkt varierende held.
Jeg stiller altid Facebook på ”Most Recent”, og den knap har de fornylig fjernet til fordel for en automatisk filtrering på testbasis. Jeg har fået knappen igen, men det viser med tydelighed, at mange venner = problem for filteret. Og Google+ lægger i høj grad op til, at man får både venner og forretningsbekendtskaber samler samme sted. Man får altså Facebook + LinkedIn + Twitter i samme kasse, hvilket alt andet lige må give mange kontakter.
Google+ forside
En anden lækker detalje er integrationen med andre Google-tjenester. Billeder på Picasa, bekendtskaber fra Google Contacts og Gmail samt en række andre ting er standard. Og siden mit liv allerede er i bundet op i Google, så har jeg allerede en masse ting i systemet.
Man kan fx klikke +1 på Adwords-annoncer nu, svarende til Facebooks ”synes godt om”. Er Google+ en sindrig måde at målrette reklamer endnu bedre? Det er en diskussion til en anden dag.
En Google+ profilside
Google+ lanceres fra startet med et skarp fokus på mobile platforme. Android-app’en blev sat i søen på samme tid som desktopversionen, og iOS-udgaven er i skrivende stund lige på trapperne. Ligesom med iCloud kan Android-telefoner uploade billeder direkte, men min Galaxy S2 er på ferie hos lillebror, så kan ikke tjekke funktionen lige nu.
Google har forsøgt sig med semisociale tjenester før, i form af Wave, Buzz og til dels Orcut. Orcut er en succes i Sydamerika, men ikke en Google-opfindelse. Wave lukkede, og Buzz er aldrig blevet særlig stort.
Måske Google denne gang lykkes med projektet. Google+ kan mange af de ting, som Facebook har brugt lang tid på at lære. Det er naturligvis delvist fordi Google har lært af både egne og Facebooks fejl, men det er til gavn for brugeren.
Google+ kan meget vel blive til noget. Systemet lader til at være fint – spørgsmålet er bare, om vi har plads til flere sociale netværkssites i vores daglige gøren?
Jeg holdt i denne uge et oplæg på Media on the Move-konferencen i Aalborg om den vigtige planlægningsfase af app-udvikling. Casen var en nationalparks-app, som vi arbejder på sammen med en række turistaktører. Du kan se oplægget nedenfor. Jeg kan fanges på de sædvanlige kanaler, hvis du vil vide mere…
Copyright © 2012 PCblog.dk. All Rights Reserved.
Designed by
Twitter
Facebook
LinkedIn