Avatar: Anmeldelse på 2 minutter

Avatar: Anmeldelse på 2 minutter

Lad os få fastslået fra starten: Ja, du skal ind og se Avatar – men mest hvis du har adgang til en lækker, stor 3D-biograf. Jeg er netop hjemvendt fra en tur til Pandora, og er ganske godt tilfreds.

Et centralt punkt op til filmens udgivelse har været, at den er filmet i 3D. Herudover er store dele af filmen 100 % animerede. Faktisk vile jeg godt se en procentvis fordeling, for jeg vil anslå den er over 80. Det fantastiske ved animationen er, at du ikke lægger mærke til den. Det er den største ros, man kan give CGI. Tænk på første gang du så Golum, så har du nogenlunde effekten. Først er man overvældet, og senere har man glemt alt om det. Det er virkelig, virkelig godt, og jeg er kræsen på det punkt. Sure, man fanger et par tricks rundt omkring, fx er det belejligt, at folks ansigter altid er dækket at iltmasker, når de ikke er inden for (for ansigter er jævnt svære at animere godt), men det er i småtingsafdelingen.

3D-effekten er noget mindre udpræget end jeg havde ventet – men på den gode måde. Filmen er blevet kaldt ”mainstream 3Ds gennembrud”, hvilket måske er rigtigt nok, men det bliver brugt fornuftigt. Man får en bedre dybdefornemmelse i billedet, og får ikke skudt billige effekter i hovedet hele tiden. Et af de øjeblikke jeg var mest imponeret over, var under en brand. Her fløj gløder rundt omkring i salen, det er jeg sikker på. Desuden er insekternes summen flot, flot klaret.

Et punkt hvor det-dersens 3D dog stadig fejler, er panoreringer i større rum. I begyndelsen af filmen foregår meget på en militærbase, hvor der er brugt rigtigt møbler og rigtigt mennesker – og der er det nogle gange særdeles svært at finde noget at fokusere på. Teknologien gør, at man altid har en fokuspunkt i billedet, det gælder bare om at finde det. I panoreringerne mister man hurtigt orienteringen, og effekten deraf kan sidestilles med dårlig framerate. Det er ærgerligt, men heldigvis mest et problem tidligt i filmen. Snart foregår alting i den animerede jungle.

Og hvilken jungle! Her skal Cameron have et skuldeklap med på vejen. Planeten er smuk, men på en tilpas other-worldly facon. Planter er selvlysende om natten, dyr har flere ben og øjne en strengt taget er nødvendigt, men man æder den råt.

Min kritiske sans irriterer sig lidt over historien, da den strengt taget er Dancer med Ulve møder Dune møder … Ja, Halo, men det er ok. Det er en arketypisk fortælling om at finde ”sit sande jeg” og hyle med de ulve, man pludselig er iblandt. Na’vi’er (de der store blå indfødte) er få bogstaver fra et være “natives”, og der er så mange paralleller, at det bliver en lille smule kikset. Den får i alt fald med brede strøj.

Og ja, der er dumheder i manuscriptet, som man ikke behøvede. Hvorfor skal de store mech-robotter fx bære et gevær? De kunne vel have det indbygget, men så havde vi ikke den samme hey-det-er-faktisk-bare-et-menneske-i-dragt effekt. Der er langt færre end i fx 2012, så jeg har ikke et problem med det.

Alt i alt, stor oplevelse. Om ikke andet så teknisk, og jeg er lidt tilgivende over for ting som kan imponere mig på det plan. Måske jeg ser anderledes på det, efter at have set den igen i 2D på BluRay’en … Men animationen er jo stadig sublim.

Se den, den fortjener at få tjent det astronomiske budget hjem.

iPhone 3GS Two Weeks Later

iPhone 3GS Two Weeks Later

Jeg har nu været indehaver af en iPhone 3GS i to uger, og har  således været det hele igennem. Er det så en upgrade værd?

Svaret afhænger i høj graf af, hvad du bruger din iPhone til. Lad mig få det af vejen hurtigt: Hvis du ”kun ringer og SMS’er”, hvorfor har du så overhovedet et iPhone? Der er telefoner, som gør begge dele bedre. Den her skrivelse henvender sig ikke til dig.

Anyway, hvis vi ser bort fra det segment, så er der i mine øjne stadig to undergrupperinger tilbage. Den gennemsnitlige iPhone-bruger, som surfer lidt og bruger lidt forskellige apps, og ”power-brugeren” som udnytter flere aspekter af maskinen.

3GS’en er hurtigere

Den er faktisk så meget hurtigere, at jeg blev helt overrasket. Det er ikke nødvendigvis i brugen af apps, du vil lægge mærke til det, det er nærmere i brugen af internettet. Sider loader markant hurtigere på 3GS, og selvom du sikkert har set videoer før, så har jeg taget en lille video herunder, som viser forskellen. Markant, ikke sandt?

Desuden loader apps hurtigere, hvilket er en rar detalje. Jeg spiller ikke ret meget på min iPhone, og kan derfor ikke rigtigt kommentere på dens nye grafiske evner. Suffice to say de også er blevet boostet.

Nye evner

Kompas, video og adgang til nye API’er er det største ”nye features”. Kompasset er i sig selv lidt småkedeligt, men det tillader telefonen endnu mere stedsans en tidligere, hvilket jeg vil komme ind på lidt senere.

Videofunktionen, må jeg indrømme, har spillet en mindre rolle, end jeg havde regnet med den ville. Det hænger muligvis sammen med, at jeg er indehaver af et udmærket Flip Ultra HD, som ikke er svært at have med i tasken.

Der er nærmere tale om en slags ”peace of mind”. Hvis man vil optage noget, så har man muligheden for det, da kvaliteten på iPhone-kameraet er ganske udmærket. En interessant iagttagelse er dog, at den ved upload til Youtube komprimerer afhængigt at netværksstyrke (tror jeg). Hvis man uploader via edge, bliver kvaliteten på nettet ganske skrækkelig. Hvis man derimod bruger LAN, så kvaliteten en hel del bedre. Det svarer lidt den bandwidth-begrænsning staklerne på O2 i UK må slås med.

Nye API’er (og den der stedsans)

Jeg er ikke programmør, men ved, at det ved seneste firmware update blev muligt at tilgå kameraet ”live”. Det vil sige, at man kan overlægge information på kameraets billede i realtid, og altså begynde at lave det altid-moderne augmented reality (AR). Og det er her kompasset kommer ind i billedet.

Ved at blande GSP, kamera, kompas og internet kan man opnå hidtil usete grader af sjov og spas. Se fx en video jeg tog i sidste uge af app’en NearestWiki.

Selvom app’en mest er til blær og underholdning indtil nu, så er mulighederne store. Det kræver bare, at en udvikler rammer killer app’en, så bliver AR pludselig meget relevant.

Afsluttende kommentarer

Generelt set er den bare blevet bedre over hele linjen. Mange af de softwaremæssige justeringer kom med firmware 3.0, og er således tilgængelige på 3G’eren også.

Derfor, hvis man hører til i gruppe 1, så er opdateringen måske ikke tvingende nødvendig, hvis ikke man vil bruge video (eller et svagt forbedre kamera). Hvis du derimod er lidt nerdy, med hang til nyt legetøj, så kan den varmt anbefales. Med 3 er der jo også basis for en udmærket modem-løsning: Goodbye mobilt bredbånd, hello convergence device (yay buzzword!).

Headstart New Media Network

Headstart New Media Network

Sammen med Århus Kommune har vi i Seismonaut netop lanceret Headstart New Media Network i Århus. Netværket er et online- og offline fællesskab for new media interesserede.

Målgruppen er altså særdeles bred, og det er meningen at alt fra studerende til erhvervsledere skal være del af en bred vifte af faglige kompetencer. Netværket blev lanceret ved et åbningsseminar i sidste uge, afholdt i det lækre Pakhus 13 i Århus. Udover diverse gode oplæg kom borgmester Wammen også forbi, og tilkendegav sine forventninger til netværket. Videoen kan ses længere nede i indlægget her.

Netværk som dette er ikke tidligere forsøgt oprettet i Århus, i alt fald ikke med fokus på new media. Jeg glæder mig til at se, hvordan byen tager det til sig. Lignende ideer findes i de fleste storbyer i Europa, blandt andet London, hvor der er flere forskellige grupper. Der arrangeres eksempelvis hurtige uformelle møder via Twitter, Tweetups, noget som jeg da vældig gerne ser blive en del af miljøet i Århus. Twitter blev eksempelvis brugt særdeles flittigt under åbningsseminaret, og det i højere grad end vi havde regnet med.

Sammen med diverse seminarer og officielle arrangementer giver netværket også en platform til at opslå fx fyraftensmøder. Hvis du har lyst til at læse mere om initiativet, og blive en del af det, så er communitiet af finde på www.headstartnetwork.dk. Det er naturligvis gratis at være med. Twitter-kontoen kan findes på twitter.com/headstartdk.

“Danish Mother Seeking” Mediestunt fra VisitDenmark



Hvis man bruger nettet i Danmark, i disse dage, så er man vist nødt til at have en holdning til den seneste virak om unge “Karen” (karen26), som efterlyser sit barns far på Youtube. Hvis ikke du har hørt om sagen, så se lige videoen (og bidrag til dens imponerende antal besøg). EDIT 14-09-09 12.00: VisitDenmark har åbenbart fjernet videoen lige for øjeblikket. Smart. Ikke nok med at de ikke kan lukke ned for den (der er allerede kopier), men nu kan de heller ikke track’e på den. De indrømmer naturligvis også “fejl”. Super, godt lavet.

Tilbage? Godt. Twitter-folket gik naturligvis hurtige i gang med at afdække, om det var rigtig eller en viral kampagne for kondomer eller mod druk. Andre bud lød på VisitDenmark, som det viser sig at være.

TV2.dk har interviews med VisitDenmark og bureauet bag, som følger:

“Historien viser, at Karen er en dansk kvinde som med værdighed og selvstændighed lever i et frit samfund, som giver hende rammerne til, at hun kan træffe de valg, hun som kvinde har lyst til i sit liv. Så vi markedsfører Danmark som et frit sted med plads, og det er vi glade for, at så mange rundt omkring i verden har valgt at se.” Dorte Kiilerich, direktør VisitDenmark

“Jeg tror, det er den mest effektive kampagne, der er skabt nogensinde for en dansk virksomhed.” Peter Helstrup, strategisk direktør i Grey KBH.

Lad os tage citaterne et for et. Jeg synes delvist Kiilerich kan have ret. Sådan kan videoen tolkes – Danmark har ryg for at være frisindet og ”det lykkeligste sted på jorden”. Men samtidig må man indrømme, at det stiller ”Karen” i et særdeles uflatterende lys. Hun er let på tråden og drikker så meget, at hun ikke kan huske hvem hun har sex med. Det er altså ikke et forbillede for verdens ungdom, og vil vi have turister hertil, som synes det er fedt?

Helstrup er naturligvis ikke neutral i sagen, men han tager måske munden lidt vel fuld her. Fordi en video får omtale og air time behøver den ikke nødvendigvis være ”effektiv”. Selvom dårlig omtale er bedre end ingen omtale, så kan sociale medier give bagslag som intet andet medie – netop fordi det er baseret på gensidig tillid mellem afsender og modtager. Se modtagelsen af Brüno filmen som case.

Det har været sjovt for folk at finde kampagnens formål (og finde ud af om det overhovedet var en kampagne), men alle de mange mennesker, som ser videoen på Youtube, har jo ingen ide om at det er en ”spøg”. Og hvis der er noget som sætter sindene i kog på på nettet, så er det uærlighed og at man ikke tager communities seriøst.

Jeg er i syv sind. Jeg synes ikke kampagnen er heldig, jeg er meget uenig med Helstrup, og jeg arbejder selv med digital turisme. Jeg er altså heller ikke fri for part her.

Adam Bindslev siger følgende på Twitter, og har helt ret: #karen26 er resultatet af en kultur, hvor man tror, at antallet af hits på Youtube er målet – ikke midlet.”

Det opsummerer lidt kernen her – mange hits er ikke nødvendigvis lig et godt resultat. Det skal vi til at have udbredt lidt. Det lader pt. til, at det mest er danskerne, som har et problem med kampagnen. Vi mangler at høre fra udlandet – det kan jo være, at det bliver en effektiv satsning…

Men den har godt nok mange klik på Youtube. Det skal de da have.

Edit #2 14-09-09 12.41: VisitDenmark har lagt en pressemeddelelse op om, hvorfor de har fjernet videoen. Vil ikke helt kalde det en undskyldning, men en underlig kontrast til tidligere skråsikre udmeldinger.

TV2 Wiki-gate handler om noget andet

TV2 Wiki-gate handler om noget andet

I dag fangede jeg en trend på Twitter, som nu har fået tagget #tv2wikigate. Kort fortalt går sagen ud på, at Go’ Morgen Danmark d. 13. maj bragte et indslag, hvori de betvivlede ”nettets troværdighed”. Her læste værterne op af deres egne Wiki-sider, og detaljerne var helt skæve. Altså, utroværdige Wikipedia, din slambert.

Wikipedia stod, som så ofte før, for skud. Vi ved alle, at Wiki er arnested for ondsindede rygter, bagvaskelse og generel misinformation. Sådan er det bare, og det skal the wholesome viewers på Go’ Morgen DK da ikke være uvidende omkring! Som sådan er der intet i vejen med, at man antaster Wikis troværdighed, guderne må vide det nogle gange er påkrævet og tiltrængt. Men der er ugler i mosen, denne gang, som Twitter-sfæren har opfanget.

Historien på Twitter og i hurtige blogindlæg var, at en IP-adresse fra Egmont inden showet havde ændret i Wiki’en, således at de forkert detaljer fremgik af siden. Iflg. de folk var de altså i gang med at opfinde deres egne nyheder – de havde selv ændret til noget forkert, og hyggede sig med at hagle ned på det. Nettet er i oprøre! Hvor vover de at lyve på den måde!

Så vidt jeg kan se, for jeg har nu set indslaget, så er der helt andre problemer i spil. Jeg tror naturligvis på, at de har ændret i artiklen – men jeg tror ikke de har gjort det, for at finde forkert info, men for at være sjove. Indslaget bærer ret tydeligt præg af, at de to værter (eller redaktionen) har skrevet sjove ting om hinanden, som en demonstration af, hvor let det er, at ændre information til noget falsk. Det er altså ikke dårlig ”journalistik” (hvis man kan kalde Go’ Morgen DK det), men dårlig informationshåndtering generelt.

De mennesker som ikke ved en meter om Wiki tror jo på det. De fanger ikke joken. Og det gør folk som læser en hurtig tweet heller ikke! Sagen handler om noget helt andet, end folk tror.

Sagen handler om en mangel på respekt for deltagelseskultur og ”creative commons”, om man vil. Da Wikipedia fremkom troede vi alle, at det ville lide døden pga. spam og idioter. Men mod alt forventning blev Wikipedia til noget vidunderligt og fantastisk, som faktisk ofte er korrekt og informativt – og altid gratis!

Go’ Morgen Danmark er altså ikke vildledende, de er bare på vildspor. De har ikke forstået kulturen. De er trådt ind med store armbevægelser, og har kaldt vores stambar for en ussel rønne, de har brækket sig i et hjørne, og så er de skredet igen.

Så mens de har gjort noget meget forkert, så har de ikke gjort det, som vist lige nu er den mest udbredte opfattelse. De dummede sig, men internettet er ved at gøre det samme.

Har jeg forstået det her korrekt?

Update senere på dagen

Det her indlæg er naturligvis skrevet lidt hurtigt, men jeg synes jeg får min mening igennem. Der er stadig enkelte derude, som bare vil “hate” på TV2, fordi de misforstår hvad problemet er. For at skære min holdning ud i pap: Det er tydeligt i klippet, at de to værter joker. De laver sjov med, at man kan ændre i Wikipedia, og det er fint. Det er for så vidt også absolut lige meget, at ændringerne aldrig har fremgået af siden (andet end fødselsdatoen) – grunden til, at jeg finder det hele lidt sjovt er (udover folk der farer op og misforstår fra begge lejre) at værterne og redaktionen svækker Wikipedias troværdighed.

Det er meget muligt at Anders Breinholdt er nede med de unge, og forstår nettet, men det er der altså mange af Go’ Morgen DKs seere som ikke gør. Jeg rådgiver folk om nye medier, og der er altså mange, som absolut ikke vil fange joken, og vil tro de mener, det de siger. At man aldrig nogensinde kan bruge Wiki til noget som helst. Og det er lidt synd, for Wikipedia er frontløber for mange af de nye, rare participatory culture initiativer på nettet.

Page 1 of 212