Hvad så med den iPad? En slags en anmeldelse



Nu har jeg snart leget med iPad’en i 2 uger. Jeg har virkelig brugt en del tankekraft på at formulere min holdning til den. Det har vist sig at være overraskende svært!

Førstehåndsindtrykket er, at den er tungere, end man tror. Den er godt bygget, lækker i børstet aluminium. Skærmen er fantastisk skarp, og farverne er gode. Det er nøjagtig som at bruge en iPhone, på godt og ondt (fx ingen multi tasking før OS4.0).

Og her sluttet mine klare tanker. For jeg vil gerne holde af den dims – den kommer til at være så vigtig fremover, ikke nødvendigvis på grund af dens anvendelse nu, men fordi den for alvor markerer begyndelsen til overgangen til et nyt paradigme. Et paradigme som ikke har plads til mus og andre ”blokerende” teknologiske oldtidsfund. Vi kommer til at reagerer direkte overfor vores indhold – vi kommer til at skære lag på lag fra, indtil vi til sidst end ikke har end en skærm at se på. Men det er langt ude i fremtiden.

I første omgang er iPad’en rigtigt nok en stor iPod touch, men den er mere end summen af sine dele. Det har kostet mig blod, sved og tårer at nå frem til den beslutning. Den mangler apps lidt endnu. Det er ikke helt fair at tale om, fordi det er drønbesværligt at få fat i betalingsapps lige nu (de skal hentes via den amerikanske iTunes Store) og de fedeste apps er naturligvis ikke gratis. Det bliver lettere senere på året, når Steve engang bebuder, at de primitive danskere nu er værdige til hans nyeste darling.

Jeg har lavet alle de nødvendige ting. Jeg har surfet, læst bøger, set film og hørt musik. Nogle ting er federe end andre.

At surfe på en iPad er ganske rigtigt en ny oplevelse. Jeg tøver med at bruge udtrykket ”magisk”, som Ive gør, men der er nu noget specielt ved at rage direkte på hjemmesiden. Bevægelserne fra en iPhone er ikke blevet skaleret, så samme mænge pinch / flick etc. giver noget mere respons, fordi der simpelthen er flere pixels at mestre. Dog ingen Flash – en detalje som bliver mindre og mindre vigtig. Og nej, jeg synes ikke Apple har behandlet den sag fornuftigt. Jeg mener bare ikke, at det i sidste ende er en deal breaker.

At læse bøger er lidt en blanding af computer- og Kindleoplevelsen. På den ene side er dimsen for tung, og skærmen er ikke eInk. Point til Kindle. På den anden side er bøgerne noget kønnere, mere spændende og potentielt set mere interaktive på iPad’en. Point til iPad. Jeg tror i sidste ende ikke, at man kan vælge en vinder – begge har deres fordele. iPad’en er fin som eBog, og det er nok for mig. Som man kan se på billedet for oven, så udgør den fint avis på morgenbordet – noget som Kindle’n måske ikke helt kan matche.

Film er, well, film. Skærmen er større end din iPhone og billedet potentielt set skarpere på grund af den større opløsning. Samtidig er den dog glossy, hvilket er fint nok på computeren, men iPad’en er næsten altid placeret således, at man iagttager den fra en skæv vinkel. Kort sagt er genskær et ret stort problem, i alt fald for mig. Og jeg har en glossy Macbook.

Musik: Ja, det er en større iPod. Interfacet er en blanding af iTunes og iPhone, og det er nok ikke her, den vil gøre sin karriere. Dog er det smart, at man kan bruge den som jukebox. Sæt iPad’en i en dock, kabel over i anlægget, og så har man en rigtig hæderlig Sonos-agtig musikløsning. Må vi få en fjernbetjeningsapp til iPhone, tak?

Det skal nævnes, at jeg faktisk savnede 3G. Den nuværende iPad har naturligvis kun wifi, hvilket jeg ikke regnede for et problem, førend jeg befandt mig flere steder, som ikke havde fungerende wifi. Så bliver den pludselig mindre interessant. Jeg har naturligvis ikke helt opnået det rette mix af overført indhold endnu. Når jeg lærer hvor meget video / læsestof man skal have installeret, så skal den nok komme lidt over den hurdle. Lidt irriterende er det nu stadig.

Men! Det er en tablet. Det betyder, at man skal kunne ”arbejde” fra den. Jeg har ikke haft adgang til Keynote, Pages etc., pga. problemet med betalingsapps. Jeg har dog talt lidt med Uffe fra HugeLawn, som mener der er alvorlige brister i de omtalte programmer. Pages kan angiveligt finde på at fjerne indhold, som den ikke kan vise, herunder sidehoveder. Det må sige, at være noget af en fejl. Man kan naturligvis heller ikke selv styre indhold i mapper, og alt skal gennem iTunes. Ved medieindhold er det ikke et problem, men ved almindelige dokumenter er det mindre rart. Det er næsten direkte irriterende.

Som det fremgår her, har jeg svært ved at finde ud af, hvad jeg egentlig mener. Jeg synes den er ”lækker”. Min indre nørd elsker legetøjsværdien. Min indre realist er bare ikke helt overbevist endnu. Han er mere imponeret over, at Apple har solgt så mange. Han glæder sig til fremtidens apps og alternative brugsscenarier. Jeg tror virkelig, at det her er begyndelsen til at paradigmeskifte, som vi nok først kommer til at kunne isolere om en del år. Jeg glæder mig til Google’s modsvar, gPad, eller hvad vi nu skal kalde den.

Kort sagt, det er et godt tidspunkt, at være teknologiinteresseret.

Xbox 360 Slim på vej?



Vi når lige en random hardware-relateret post inden afgang til USA. Kotaku har postet en billede af et motherboard, som evt. kan være til en kommende Xbox 360 Slim. Jeg ville bare lige viderebringe den nyhed, fordi jeg er glad for min Xbox, men hader:

• Den larmer
• Den er grim
• Den har ingen WIFI
• Alt for dyre harddiskopgraderinger

Så ja tak til en ny udgang, som er lille, stille, trådløs og med større harddisk. Hvis man ser sagen i lyset af Natal, så lyder det sådan set fornuftigt nok. Enten nu (til E3) eller senere til jul. En Wii-konkurrent, som er lille, billig og med Natal-bundle.

Original historie med kommentarer på Kotaku

Se fjernsyn fra UK og USA



Jeg er som bekendt halvt englænder, hvilket til tider gør, at man savner sit andet hjemland. Jeg overvejede i relativt lang tid at anskaffe en parabol, så jeg kunne få fjernsyn via Sky eller lignende. Dog kræver det en voldsomt stor parabol, så det er aldrig blevet til noget. Heldigvis har internettet givet mig andre muligheder.

Det er blevet muligt at se TV i god kvalitet online, som vi selv kender fra DR.dk TV (om end kvaliteten her er lidt tvivlsom). I England findes BBCs iPlayer som pendant, og iPlayer’en er en fantastisk tjeneste. For det første virker den i HD, og for det andet virker den på stort set alle platforme (hører I efter, DR!?). Ikke bare Mac og PC, men også PS3, iPhone, Wii, diverse mobile enheder etc… Et virkeligt gennemført produkt.

Samtidig findes TVCatchup.com, som er Freeview på nettet. Det vil sige langt størstedelen af de engelske gratiskanaler via et glimrende webinterface. De er endda på vej med HD og ”high quality” streams, selvom kvaliteten allerede er ganske glimrende. Den virker også på iPhone. Behøver jeg sige mere?

Det eneste problem er vores geografiske placering. Vi er i Danmark, og der er desværre IP-blokering på – det virker kun i UK! Selvom EU efter sigende skulle have bestemt, at ”informationens fri bevægelighed” også skal dække her (fra december 2009), så er det ikke blevet ført ud i livet endnu.

Men! Det er der jo løsninger på. Ved at tilkøbe en VPN-forbindelse kan man snyde deres maskiner til at tro, at man befinder sig i UK. På den måde har man adgang til alle herlighederne uden problemer.

Mange af VPN-udbyderne tilføjer endda en masse andre lande gratis, således nyder jeg også godt af Hulu.com og diverse amerikanske sites. Det gør desuden Boxee til en langt bedre oplevelse. Hulu har de fleste amerikanske seriers nyeste episoder, og det er ikke engang ulovligt. Det er vist mere en gråzone.

Jeg bruger selv Overplay.net’s VPN, som jeg kun kan rose. De har programmer til Mac og PC, og det kræver ikke lange, svære opsætninger. Kun login og kode, og så at man starter deres app. Fedt! Hvis nogen skulle have fået lyst til at prøve Overplay efter denne artikel, så kan det gøres ned til månedsbasis, og koster $9.99 pr. måned. Hvis man sign’er up via dette link, så får jeg endda nogle referals ud af det (tak!).

Det betyder meget for mig, at jeg kan se fjernsyn fra England. Vi har naturligvis mange af de samme serier, men jeg føler mig lidt mere knyttet dertil, når man kan følge med i mediebilledet på den her måde. Der skal ikke meget mere til, førend mit hjem bliver uden kabel-tv.

Jeg skal til PAX East



PAX East er kort fortalt den største messe for spilindustrien, hvor almindelige mennesker også har adgang. Der er paneldebatter og udstillinger, og utallige forsøg på at sælge dig en masse plastik. Men der er også en masse nyheder og information omkring kommende spil og spilindustrien generelt.

Spil er lidt en guilty pleasure for mig og et par kammerater. Den ene er for tiden stationeret i NYC, hvilket jo er en glimrende årsag til at besøge the Land of the Free. Morten og jeg tilbringer en uge i NYC og så 3 dage i Boston, hvor den første PAX East holdes. Deltagerantal lyder umiddelbart på ca. 60.000, hvilket må siges at være flot.

Jeg håber at kunne skrive lidt undervejs, men tiden er sjældent til det på den slags ture. Jeg har oprettet en Tumblr-konto, som jeg påtænker at opdatere fra min iPhone (det’ så smart!). Følg evt. med ovre på paxeast.tumblr.com, hvis du har lyst.

Avatar: Anmeldelse på 2 minutter



Lad os få fastslået fra starten: Ja, du skal ind og se Avatar – men mest hvis du har adgang til en lækker, stor 3D-biograf. Jeg er netop hjemvendt fra en tur til Pandora, og er ganske godt tilfreds.

Et centralt punkt op til filmens udgivelse har været, at den er filmet i 3D. Herudover er store dele af filmen 100 % animerede. Faktisk vile jeg godt se en procentvis fordeling, for jeg vil anslå den er over 80. Det fantastiske ved animationen er, at du ikke lægger mærke til den. Det er den største ros, man kan give CGI. Tænk på første gang du så Golum, så har du nogenlunde effekten. Først er man overvældet, og senere har man glemt alt om det. Det er virkelig, virkelig godt, og jeg er kræsen på det punkt. Sure, man fanger et par tricks rundt omkring, fx er det belejligt, at folks ansigter altid er dækket at iltmasker, når de ikke er inden for (for ansigter er jævnt svære at animere godt), men det er i småtingsafdelingen.

3D-effekten er noget mindre udpræget end jeg havde ventet – men på den gode måde. Filmen er blevet kaldt ”mainstream 3Ds gennembrud”, hvilket måske er rigtigt nok, men det bliver brugt fornuftigt. Man får en bedre dybdefornemmelse i billedet, og får ikke skudt billige effekter i hovedet hele tiden. Et af de øjeblikke jeg var mest imponeret over, var under en brand. Her fløj gløder rundt omkring i salen, det er jeg sikker på. Desuden er insekternes summen flot, flot klaret.

Et punkt hvor det-dersens 3D dog stadig fejler, er panoreringer i større rum. I begyndelsen af filmen foregår meget på en militærbase, hvor der er brugt rigtigt møbler og rigtigt mennesker – og der er det nogle gange særdeles svært at finde noget at fokusere på. Teknologien gør, at man altid har en fokuspunkt i billedet, det gælder bare om at finde det. I panoreringerne mister man hurtigt orienteringen, og effekten deraf kan sidestilles med dårlig framerate. Det er ærgerligt, men heldigvis mest et problem tidligt i filmen. Snart foregår alting i den animerede jungle.

Og hvilken jungle! Her skal Cameron have et skuldeklap med på vejen. Planeten er smuk, men på en tilpas other-worldly facon. Planter er selvlysende om natten, dyr har flere ben og øjne en strengt taget er nødvendigt, men man æder den råt.

Min kritiske sans irriterer sig lidt over historien, da den strengt taget er Dancer med Ulve møder Dune møder … Ja, Halo, men det er ok. Det er en arketypisk fortælling om at finde ”sit sande jeg” og hyle med de ulve, man pludselig er iblandt. Na’vi’er (de der store blå indfødte) er få bogstaver fra et være “natives”, og der er så mange paralleller, at det bliver en lille smule kikset. Den får i alt fald med brede strøj.

Og ja, der er dumheder i manuscriptet, som man ikke behøvede. Hvorfor skal de store mech-robotter fx bære et gevær? De kunne vel have det indbygget, men så havde vi ikke den samme hey-det-er-faktisk-bare-et-menneske-i-dragt effekt. Der er langt færre end i fx 2012, så jeg har ikke et problem med det.

Alt i alt, stor oplevelse. Om ikke andet så teknisk, og jeg er lidt tilgivende over for ting som kan imponere mig på det plan. Måske jeg ser anderledes på det, efter at have set den igen i 2D på BluRay’en … Men animationen er jo stadig sublim.

Se den, den fortjener at få tjent det astronomiske budget hjem.