Jeg har postet følgende på headstartnetwork.dk. Det kommer også lige her engang, for dem som ikke er medlem.

Jeg deltog for et par uger siden i den danske TED-konference, eller TEDxCopenhagen, som den officielle titel er. Konferencen er en ”individuelt arrangeret TED-event”, altså en slags franchising. TED har ikke så meget med den at gøre, andet end at udstikke regler for brug af deres brand, grafik, format etc..

Jeg vil i det følgende ikke diskutere oplæggene ret meget, dem kan man nemlig selv se på http://video.tedxcopenhagen.dk. I stedet vil jeg beskrive mine tanker omkring det at arrangere et ”event” af den karakter (oplæggene var generelt gode).

Prisen for deltagelse var fastsat af TED og lød på beskedne 250 kr. Oplæggene måtte hver vare maks. 20 minutter og der skulle vises en vist antal TED-videoer fra andre konferencer. Sædvanligvis bidrager franchisingregler med positive såvel som negative ting, og i dette tilfælde vil jeg mene, at især kravet om video er med til at skade opfattelsen af arrangementet. Da jeg ankom, lettere forsinket takket være DSB, kørte Bjarke Ingels TED-oplæg på storskærmen. Et udmærket oplæg, men sandsynligvis et som langt de fleste tilstedeværende allerede havde set.
Hvorfor mener TED, at vi skal trækkes med deres film igen? Deltagerne er formentlig allerede bekendte med TEDs virke og aktiviteter, det virker som overflødig markedsføring af sig selv.

Formatet på 20 minutter og emner om alt mellem himmel og jord fungerede godt, som det har for vane at gøre på hovedkonferencen. Man mister ikke interessen på den korte tid, og at høre om fx CERNs arbejde er en behagelig afveksling fra ”de sædvanlige emner”.

Selvom man nøgternt set kan mene, at ”oplevelsesdelen” af den slags events er sekundær til indholdet af oplæggene, så forekommer det mig at være nødvendigt at komme ind på i vurderingen. Såfremt man pakker noget lækkert ind, så er eftersmagen bare bedre. Man husker billeder bedre end ord, og at forankre en konference i en gennemført udtryksmæssig identitet er med til at bidrage til en positiv erindring af arrangementet.

Der manglede derfor fysiske manifestationer af TEDs ikoniske grafik og stil. Navneskiltet skulle man selv skrive, en sjov ide, men måske ikke med til at styrke ”prof” imaget. Der kan være tale om budgetmæssige forhold, men som deltager opfattede jeg dem som mindre spændende. Funktionelle, men mindre spændende. Nogle vil argumentere for, at håndskabte skilte er med til at give et personligt præg (og nok også mere miljøvenlige), men… Der var ej heller opstillet en egentlig modtagelse eller reception (som fx Reboot er gode til), og bannere, opstillede plakater etc. fra komplet fraværende. Det er svært at sige, hvordan man skal give et ”større” indtryk, uden at bruge flere penge. På de sociale medier var konferencen stærk repræsenteret, så på den front var alt i vinkel. Måske få trykkerier til at sponsere bannere, frivillige til at agere crew og vælge et lidt andet venue end Nationalmuseet, som nok ikke var billigt?

Overordnet set var arrangementet godt. Jeg håber der vil blive afholdt lignende konferencer fremover, da de er et godt afbræk til de til-tider-noget-branche-tunge formater. Men der mangler lige det sidste nøk, for at det ender i stjerneklassen. TED har i formatet en interessant ”forretningsmodel”, om man vil. Jeg er ikke bekendt med detaljerne i aftalen, men det lader til, at de får gratis reklame ved blot at tillade brug af navnet TED.