Tag Archives: harmony

Home / harmony
2 Posts

Jeg har tidligere lovet, at der ville komme dybere tanker omkring henholdsvis Harmonys One fjernbetjening, samt den nye HDD-boks fra Yousee og Samsung. Det er begge under udarbejdelse, dog har Yousee netop skudt sig selv i foden, ved at fjerne mine digitalt kanaler.

Det er tilsyneladende et udbredt problem, da Yousees kundeservice nu har været på max kapacitet siden tirsdag (25 i kø), hvilket er mange, og så tålmodig er jeg ikke. Jeg kom igennem 8.30 torsdag, og fik at vide, jeg ville modtage en kortopdatering på boksen. Selvom jeg naturligvis høfligt forklarede, at jeg selv arbejder for Canal Digital, og vidste det ikke ville hjælpe, så gjorde hun det alligevel. Og det har ikke hjulpet. Buh Yousee. Min kæreste kom i aftes igennem til dem igen, og her fik hun en ligeså uoplagt og uvidende fyr i røret, og han ”ville give sagen videre” og fik min mail og telefon.

Det er fint, at man ikke ved hvad der skaber et problem, men man skal ikke forsøge at bilde mig ind, at det er mindre end det er. Desuden skal man være ærlig, og forklare, at man ikke ved noget lige nu (når man tydeligvis ikke gør), og sige der arbejdes på sagen. That’s all. Det er jo ikke så svært.

Som teaser kan nævnes, at boksen som regel virker ok. Den er dog hverken til UG eller 13 (eller 12), som den lidt længere skrivelse vil vise.

 DR

 

Ah, vel mødt, efter en sommer med vind og vejr. Sommeren er jo en lavtid for pc-brug, og ej heller nogen undtagelse for PCB. Men semesterstart nærmer sig for skribenterne, og derfor starter vi stille og roligt op igen.

Siden sidst er Jack flyttet til staden (den lader vi ham om), og jeg selv er flyttet sammen med mit livs udkårne etc.. Det betyder først og fremmest en omstrukturering af hjemmebio’en. Projektor og lærred kunne ikke helt være i den nye lejlighed, hvilket jeg naturligvis har grædt en del snot over. Dog er det en undskyldning for at købe en lille plasma i stedet.

Hjemmebio’en består derfor nu af en 42″ Panasonic TH42PX80 samt resten som før. Dog er Kameleon-fjernbetjeningen skiftet ud med en Harmony One, som er ganske lækker. Jeg forfatter snarligt lidt omkring begge dele. Indtil videre kan jeg jo skamløst fortælle, at du meget gerne må købe mit tidligere setup, projektor samt lærred 😉 Hey, der skal være fordele ved at have en hjemmeside.