Tag Archives: hulu

Home / hulu
2 Posts

UnBlock-US er en tjeneste, som gør det muligt at se fjernsyn fra USA og UK i Danmark, fx Hulu, Netflix, BBC iPlayer og diverse andre. Det virker på alt fra computere til iPad og Apple TV.

Mange udenlandske TV-tjenester er blokeret, sådan at man kun kan bruge dem i fx USA. UnBlock-US fjerner blokeringen ved at erstatte din netudbyders DNS-server med deres egen. Mere om det om lidt.

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan man kan snyde en tjeneste til at tro, at man er et andet sted. Det kan gøres med fx Overplay.net VPN, som er en rigtig god mulighed for at skifte en IP-adresse, så den ligner fx én fra USA. IP-adressen identificerer nemlig, hvor man er i verden. Med en VPN-tjeneste skal man ”tænde for” den, hver gang man vil bruge den. Man skal også skifte fra UK til USA, hvis man vil se noget andet.

Det er ikke tilfældet med UnBlock-US. Her går man ind og skifter det, som hedder en DNS-server på ens computer eller TV-boks, og så er det gjort. Hvis man skal sætte det lidt simpelt op, så er en DNS-server det, som sørger for at oversætte ”www.adresse.com” til ”86.123.122.33”. Webadresser en nemlig i virkeligheden tal – vi har bare lettere ved at huske bogstaver, og derfor den lille omregning.

Normalt bruger ens internetforbindelse helt automatisk udbyderens egen DNS-server, fx TDC eller Fullrate. Med UnBlock-US beder man sin enhed bruge en anden, som er så smart, at den kan gå uden om de blokeringer, som TV-tjenesterne har. Andet gør den ikke, og man mærker ikke forskel på nogen anden måde.

Man kan få en gratis prøveperiode for at se om det er noget for én, inden man skal give $5 om måneden, og der er gode vejledninger til at opsætte på Apple TV, Boxee Box, Roku, Google TV, Samsung TV, Panasonic TV, WD Live bokse, Xbox’e, PS3’er, iPad, iPhone osv. Det virker næsten overalt.

Hos os bruger vi det nu til Netflix fra USA og BBC iPlayer fra Englang, og Boxee Boxen har aldrig været bedre. Nu er der åbnet op for alle de ekstra apps, som ellers kun kan bruges i udlandet.

Hvis du vil prøve UnBlock-US, så kan du tjekke dem ud her. Der er som bekendt vist en gratis uge at prøve i, får man binder sig til noget.

Som en lille kommentar kan jeg sige, at jeg er ret glad for, at vi efterhånden ikke længere behøver være bundet af kunstige grænser inden for den slags ting. Hvis jeg nu vil betale for fx Netflix, så lad mig dog betale. Og nu kan jeg 😉

Opdatering: Der er kommet noget bedre, virker med Netflix, Hulu, BBC iPlayer osv.

Der er kommet en anden god løsning til at se TV fra England og USA, som er lidt billigere. Den hedder Unblock-US og er pokkers smart. I modsætning til Overplay VPN er der intet hastighedstab, og man behøver ikke aktivere, når det skal bruges. Det virker hele tiden, når først det er sat op på computeren, Apple TV, Boxee Box etc. Læs mere om Unblock-US her.

Original artikel

Jeg er som bekendt halvt englænder, hvilket til tider gør, at man savner sit andet hjemland. Jeg overvejede i relativt lang tid at anskaffe en parabol, så jeg kunne få fjernsyn via Sky eller lignende. Dog kræver det en voldsomt stor parabol, så det er aldrig blevet til noget. Heldigvis har internettet givet mig andre muligheder.

Det er blevet muligt at se TV i god kvalitet online, som vi selv kender fra DR.dk TV (om end kvaliteten her er lidt tvivlsom). I England findes BBCs iPlayer som pendant, og iPlayer’en er en fantastisk tjeneste. For det første virker den i HD, og for det andet virker den på stort set alle platforme (hører I efter, DR!?). Ikke bare Mac og PC, men også PS3, iPhone, Wii, diverse mobile enheder etc… Et virkeligt gennemført produkt.

Samtidig findes TVCatchup.com, som er Freeview på nettet. Det vil sige langt størstedelen af de engelske gratiskanaler via et glimrende webinterface. De er endda på vej med HD og ”high quality” streams, selvom kvaliteten allerede er ganske glimrende. Den virker også på iPhone. Behøver jeg sige mere?

Det eneste problem er vores geografiske placering. Vi er i Danmark, og der er desværre IP-blokering på – det virker kun i UK! Selvom EU efter sigende skulle have bestemt, at ”informationens fri bevægelighed” også skal dække her (fra december 2009), så er det ikke blevet ført ud i livet endnu.

Men! Det er der jo løsninger på. Ved at tilkøbe en VPN-forbindelse kan man snyde deres maskiner til at tro, at man befinder sig i UK. På den måde har man adgang til alle herlighederne uden problemer.

Mange af VPN-udbyderne tilføjer endda en masse andre lande gratis, således nyder jeg også godt af Hulu.com, Netflix og diverse amerikanske sites. Det gør desuden Boxee til en langt bedre oplevelse. Hulu har de fleste amerikanske seriers nyeste episoder, og det er ikke engang ulovligt. Det er vist mere en gråzone.

Jeg bruger selv Overplay.net’s VPN, som jeg kun kan rose. De har programmer til Mac og PC, og det kræver ikke lange, svære opsætninger. Kun login og kode, og så at man starter deres app. Fedt! Hvis nogen skulle have fået lyst til at prøve Overplay efter denne artikel, så kan det gøres ned til månedsbasis, og koster $9.99 pr. måned. Hvis man sign’er up via dette link, så får jeg endda nogle referals ud af det (tak!).

Det betyder meget for mig, at jeg kan se fjernsyn fra England. Vi har naturligvis mange af de samme serier, men jeg føler mig lidt mere knyttet dertil, når man kan følge med i mediebilledet på den her måde. Der skal ikke meget mere til, førend mit hjem bliver uden kabel-tv.