Tag Archives: iphone3gs

Home / iphone3gs
9 Posts

Update februar 2011: iOS 4.2.1 kan nu jailbreakes uden brug af tethering. Se Geenpois0n.com for yderligere info om Greenpois0n jailbreak. Obs: Unlock er stadig noget bøvl, men heldigvis for de fleste danskere, så har mange selskaber her lært at give os ulåste telefoner! Huraah!

— Orignalt indlæg herunder —

I aftes dansk tid kom den ventede opdatering til iOS, så versionsnummeret nu er oppe på 4.2 (eller 4.2.1). Den nye version kan nu jailbreakes, dog med det forbehold at der er tale om et såkaldt “tethered jailbreak”. Læs en guide til det nye Redsnow jailbreak på Redmond Pie her, eller læs direkte på dev teams blog her.

Tethered jailbreak vil sige, at man ved hver genstart skal tilslutte til sin computer. Det er ikke en optimal løsning, og jeg vil nok anbefale folk at vente med opdateringen, hvis man er til jailbreak. Jeg kan efterhånden ikke undvære det, så jeg har faktisk ikke engang opdateret fra 4.0 til 4.1 endnu.

Jeg glæder mig til at få dansk tastatur, mapper og multitasking på iPad’en, men min iPhone klarer nok også et par dage mere uden de enkelte nye features, som den ikke allerede har fået ved sidste opdatering.

En del teleselskaber tilbyder efterhånden at sim-oplåse telefoner, og 3 er nu kommet med på bølgen. Det vil sige, at du nu kan få låst din telefon op ganske gratis. Det inkluderer iPhones, så ultrasn0w er måske ikke længere nødvendigt herhjemme.

Jeg rejser den del, mest i UK, hvor jeg har et giffgaff sim-kort til brug derovre. Det giver mig frit dataforbrug og et engelsk nummer, og kan på det kraftigste anbefales. Det er faktisk et ganske spændende selskab, som gør nogle nye ting. Deres support-system er blandt andet kædet sammen med Facebook. Men altså, der er nu gratis unlock af din iPhone hos 3.

Unlock nu din iPhone gratis hos 3

3 låser nu din iPhone op - gratis

Nogle gange er man heldig. @comex fra Dev Team har netop lanceret jailbreak til iPhone 4, samt alle andre iDevices. Det virker altså på alt, hvad der er ude nu. Super! Min egen iPhone 4 skulle ankomme inden for de næste par dage, hvis 3 da overholder deres fragttider. Jeg rapporterer naturligvis egne erfaringer der.

En super fed detajle ved den nye jailbreak er, at den kører direkte fra telefonen. Du skal bare åbne http://www.jailbreakme.com direkte fra Safari på din iTing, og så følge instrukserne. Det er dælme nemt. Nærmest nemmere end Spirit.

Det ser sådan ud, når det bliver gjort:




Edit: Det er nu muligt at bruge Facetime uden wifi, hvis man henter My3G app’e fra Cydia – smart? Ja! Link til info: http://www.redmondpie.com/enable-iphone-4-facetime-video-call-over-3g-network-with-my3g/

[ad#pic1]

Jeg havde for et par dage siden mulighed for at lege lidt med en iPhone 4. Selvom det naturligvis ikke er nok til at skrive en reel anmeldelse, så er der alligevel et par tanker, som jeg vil dele.

Først om fremmest er byggekvaliteten god, rigtig god. Jeg var aldrig den helt store tilhænger af den buede bagside på 3G og 3GS, men den nye firkantede form virker solid og stabil. Og man kan skrive på den, mens den ligger på bordet!

Skærmen er overdrevet fantastisk – det er nærmest ikke til at beskrive. Det er uden tvivl den bedste skærm, som jeg har set på en bærbar enhed endnu. Betragtningsvinkel, opløsning, lysstyrke, den er bare i orden, den skærm.

Hastigheden synes at være relativt ens med min 3GS på de småting, som jeg nåede at tjekke. Også nettet, hvilket overrasker mig lidt. Dog er GPS’en noget hurtigere, også men den begrænsede dækning indenfor.

Antenneproblemet lader til at være reelt – jeg lavede venstrehåndstricket, og signalet forsvinder ganske rigtigt. Om Apple virkelig har klokket i det, ved at field teste den i 3GS-lignende cases ved jeg ikke, men det lader til at være meget sandsynligt.

Kameraet kan jeg ikke sige meget om, da jeg ikke kunne flytte billeder eller video af maskinen, men app’en er kvikkere, og generelt lader det til, at den er mindre lysfølsom.

Så mangler vi bare, at få en lanceringsdato i DK, tak. Jeg vil stadig godt ha’ én.

(Dette indlæg er postet fra min iPhone)

[ad#pic1]

I går udkom den nye firmware til iPhone, navnlig version 4.0. Styresystemet hedder nu iOS, og er fælles for iPhone, iPad og iPod touch. Med i posen kommer en masse lækre nye features som mapper, ”unified inbox”, multitasking (sådan da) og diverse andre nyskabelser.

Når der kommer ny firmware, så skal man endnu engang til at bøvle med jailbreak, hvis man er til den slags. Og det er jeg. Jeg ynder at kunne læse mails på min lockscreen, se kalenderen, bruge min iPhone som wifi hotspot (fx til wifi iPad’en) og flere andre ting, som det er en skam, at Apple ikke tillader fra naturens hånd.

Den første jailbreak er nu ude via Dev Teams PwnageTool 4.0. Det er indtil nu kun Mac, og er lidt en besværlig måde at gøre det på. Det er kun til den gamle boot-rom og ikke det nyeste baseband. Hvis de to ting er volapyk for dig, så vent til der kommer en blackra1n eller Spirit metode igen. Det har jeg tænkt mig, at lave custom firmware er en tand for langhåret.

Men jeg glæder mig til at kunne opdatere! Man kan håbe, at Geohot eller Dev Team har en smartere metode klar, men venter på iPhone 4 udgivelsen i (over)morgen. Og ja, jeg har bestilt én!

[ad#pic1]