Tag Archives: ipod

Home / ipod
4 Posts
OS X Mountain Lion Wallpaper

Hent Mountain Lions wallpaper ved at klikke her

Kun 7 måneder efter sidste store opdatering er Apple snart klar med næste udgave af deres OS X-styresystem til Mac.

Lion har været det hurtigst sælgende styresystem til Mac nogensinde (siger Apple) og på den front er det en succes. Mange så det som første skridt mod at harmonisere OS X og iOS, altså Mac-computerne med de mange bærbare enheder i form af iPads, iPhones og iPods. Og med Mountain Lion fortsætter tendensen.

Mountain Lion rydder op i fortidslevn

Overordnet set må ML ses som opdatering, der forsøger at rydde op i nogle af de efterladenskaber som har præget OS X i de senere år. iCal omdøbes til Calendar (som på iOS) og Reminders for en app for sig selv. Address Book bliver til Contacts (som på iOS) og Notes får sin egen app. Gode ændringer, som vil gøre brugen af begge produktkategorier mere ensartet. Hvorfor søren har noter fx været gemt væk i Mail så længe?

Selvom mange vil brokke sig over, at OS X skal sammenkøres med iOS i så høj grad, så skal man huske på, at Apple ikke laver computere til nørder. De laver computere til alle, og ”alle” vil drage stor fordel af, at man overfører funktionelle paradigmer fra en dims, de kender, til en evt. fremtidig laptop, som Apple gerne ser Hr. og Fru Danmark købe.

iCloud – en ”cornerstone” for de næste 10 år hos Apple

iCloud sørger nu i endnu højere grad for, at indholdet er gemt i skyen, og kan findes frem på alle enheder.  Det er endnu et skridt mod Apples erklærede mål om at ”udrydde filsystemet”. Langt de fleste brugere behøver ikke adgang til mapper og undermapper, de vil hellere have en filliste inde i selve app’en – tænkt fx iWork på iPad. Jeg er ikke sikker på, at det vil gavne ”power users”, tvært imod, men jeg forstår så udmærket hvorfor vinden blæser i den retning.

Nye funktioner som trådløs billedoverførsel

Udover at forsøge at harmonisere ting i endnu højere grad, så er der også nyt under solen. Man kan nu sende billedet fra sin Macs skærm over på et TV trådløst via et Apple TV. Det er helt ok med mig! Jeg forestiller mig en verden, hvor der er Airplay indbygget i projektorer, og hvor jeg aldrig behøver huske et VGA-kabel igen! Det ville lette foredragene en del.

Man kan desude modtage notifications fra alle mulige apps et samlet sted. Ligesom med Growl. Apple har altid været god til at ”låne” gode ideer, men igen må man sige, at den almindelige bruger ikke aner, hvad Growl er. Han eller hun vil bare synes godt om den nye mulighed.

Gatekeeper lukker af for pøblen

Endnu en funktion, som giver mening med iOS i backspejlet, er den nye Gatekeeper, som kan lukke af for apps, der ikke er ”godkendt” af Apple. Da Mac App Store kom i sin tid, var der mange der varslede, at det var begyndelsen til enden på det frie valg. Og det er måske sandt, for nu kan man i hvert fald indstille OS X til kun at acceptere at installere programmer gennem Mac App Store, og endda kun apps som er forsynede med en ”digital underskrift” fra Apple.

OS X og Win 8 er fremtiden – deal with it

Med nørdbrillerne på kan det godt se lidt ud som om, at vores tid er ved at være ovre. Der er kun Linux tilbage. Windows 8 bruger Metro som sin simplificeringsagent, og OS X Moutain Lion (10.8) lukker stille og roligt også ned for den gamle måde, at facilitere computerbrug. I sidste ende giver det dog i mine øjne god mening for flertallet af brugerne.

Hvis vi vil opnå, at noget nær 100 % af befolkningen kan bruge en computer, så skal tiltag som Windows 8 og OS X til. Og det må vi nørder nok bare lære at leve med.

Update februar 2011: iOS 4.2.1 kan nu jailbreakes uden brug af tethering. Se Geenpois0n.com for yderligere info om Greenpois0n jailbreak. Obs: Unlock er stadig noget bøvl, men heldigvis for de fleste danskere, så har mange selskaber her lært at give os ulåste telefoner! Huraah!

— Orignalt indlæg herunder —

I aftes dansk tid kom den ventede opdatering til iOS, så versionsnummeret nu er oppe på 4.2 (eller 4.2.1). Den nye version kan nu jailbreakes, dog med det forbehold at der er tale om et såkaldt “tethered jailbreak”. Læs en guide til det nye Redsnow jailbreak på Redmond Pie her, eller læs direkte på dev teams blog her.

Tethered jailbreak vil sige, at man ved hver genstart skal tilslutte til sin computer. Det er ikke en optimal løsning, og jeg vil nok anbefale folk at vente med opdateringen, hvis man er til jailbreak. Jeg kan efterhånden ikke undvære det, så jeg har faktisk ikke engang opdateret fra 4.0 til 4.1 endnu.

Jeg glæder mig til at få dansk tastatur, mapper og multitasking på iPad’en, men min iPhone klarer nok også et par dage mere uden de enkelte nye features, som den ikke allerede har fået ved sidste opdatering.

Nu har jeg snart leget med iPad’en i 2 uger. Jeg har virkelig brugt en del tankekraft på at formulere min holdning til den. Det har vist sig at være overraskende svært!

Førstehåndsindtrykket er, at den er tungere, end man tror. Den er godt bygget, lækker i børstet aluminium. Skærmen er fantastisk skarp, og farverne er gode. Det er nøjagtig som at bruge en iPhone, på godt og ondt (fx ingen multi tasking før OS4.0).

Og her sluttet mine klare tanker. For jeg vil gerne holde af den dims – den kommer til at være så vigtig fremover, ikke nødvendigvis på grund af dens anvendelse nu, men fordi den for alvor markerer begyndelsen til overgangen til et nyt paradigme. Et paradigme som ikke har plads til mus og andre ”blokerende” teknologiske oldtidsfund. Vi kommer til at reagerer direkte overfor vores indhold – vi kommer til at skære lag på lag fra, indtil vi til sidst end ikke har end en skærm at se på. Men det er langt ude i fremtiden.

I første omgang er iPad’en rigtigt nok en stor iPod touch, men den er mere end summen af sine dele. Det har kostet mig blod, sved og tårer at nå frem til den beslutning. Den mangler apps lidt endnu. Det er ikke helt fair at tale om, fordi det er drønbesværligt at få fat i betalingsapps lige nu (de skal hentes via den amerikanske iTunes Store) og de fedeste apps er naturligvis ikke gratis. Det bliver lettere senere på året, når Steve engang bebuder, at de primitive danskere nu er værdige til hans nyeste darling.

Jeg har lavet alle de nødvendige ting. Jeg har surfet, læst bøger, set film og hørt musik. Nogle ting er federe end andre.

At surfe på en iPad er ganske rigtigt en ny oplevelse. Jeg tøver med at bruge udtrykket ”magisk”, som Ive gør, men der er nu noget specielt ved at rage direkte på hjemmesiden. Bevægelserne fra en iPhone er ikke blevet skaleret, så samme mænge pinch / flick etc. giver noget mere respons, fordi der simpelthen er flere pixels at mestre. Dog ingen Flash – en detalje som bliver mindre og mindre vigtig. Og nej, jeg synes ikke Apple har behandlet den sag fornuftigt. Jeg mener bare ikke, at det i sidste ende er en deal breaker.

At læse bøger er lidt en blanding af computer- og Kindleoplevelsen. På den ene side er dimsen for tung, og skærmen er ikke eInk. Point til Kindle. På den anden side er bøgerne noget kønnere, mere spændende og potentielt set mere interaktive på iPad’en. Point til iPad. Jeg tror i sidste ende ikke, at man kan vælge en vinder – begge har deres fordele. iPad’en er fin som eBog, og det er nok for mig. Som man kan se på billedet for oven, så udgør den fint avis på morgenbordet – noget som Kindle’n måske ikke helt kan matche.

Film er, well, film. Skærmen er større end din iPhone og billedet potentielt set skarpere på grund af den større opløsning. Samtidig er den dog glossy, hvilket er fint nok på computeren, men iPad’en er næsten altid placeret således, at man iagttager den fra en skæv vinkel. Kort sagt er genskær et ret stort problem, i alt fald for mig. Og jeg har en glossy Macbook.

Musik: Ja, det er en større iPod. Interfacet er en blanding af iTunes og iPhone, og det er nok ikke her, den vil gøre sin karriere. Dog er det smart, at man kan bruge den som jukebox. Sæt iPad’en i en dock, kabel over i anlægget, og så har man en rigtig hæderlig Sonos-agtig musikløsning. Må vi få en fjernbetjeningsapp til iPhone, tak?

Det skal nævnes, at jeg faktisk savnede 3G. Den nuværende iPad har naturligvis kun wifi, hvilket jeg ikke regnede for et problem, førend jeg befandt mig flere steder, som ikke havde fungerende wifi. Så bliver den pludselig mindre interessant. Jeg har naturligvis ikke helt opnået det rette mix af overført indhold endnu. Når jeg lærer hvor meget video / læsestof man skal have installeret, så skal den nok komme lidt over den hurdle. Lidt irriterende er det nu stadig.

Men! Det er en tablet. Det betyder, at man skal kunne ”arbejde” fra den. Jeg har ikke haft adgang til Keynote, Pages etc., pga. problemet med betalingsapps. Jeg har dog talt lidt med Uffe fra HugeLawn, som mener der er alvorlige brister i de omtalte programmer. Pages kan angiveligt finde på at fjerne indhold, som den ikke kan vise, herunder sidehoveder. Det må sige, at være noget af en fejl. Man kan naturligvis heller ikke selv styre indhold i mapper, og alt skal gennem iTunes. Ved medieindhold er det ikke et problem, men ved almindelige dokumenter er det mindre rart. Det er næsten direkte irriterende.

Som det fremgår her, har jeg svært ved at finde ud af, hvad jeg egentlig mener. Jeg synes den er ”lækker”. Min indre nørd elsker legetøjsværdien. Min indre realist er bare ikke helt overbevist endnu. Han er mere imponeret over, at Apple har solgt så mange. Han glæder sig til fremtidens apps og alternative brugsscenarier. Jeg tror virkelig, at det her er begyndelsen til at paradigmeskifte, som vi nok først kommer til at kunne isolere om en del år. Jeg glæder mig til Google’s modsvar, gPad, eller hvad vi nu skal kalde den.

Kort sagt, det er et godt tidspunkt, at være teknologiinteresseret.

Der er gået mange måneder, siden vi sidst har været i gang. I blame bachelopgaver, som Dyg har været på, lige så længe siden har eksisteret i dette format. Men engang slutter det.

In other news, jeg købte dengang de udkom en 16GB iPod touch, som jeg instantly hakkede, fordi jeg er mig. Det var besværligt af helvede til, for at sige det lige ud. Og senere kom så muligheden for iPhone apps på den, som også kom på. Meget bedre dims derefter.

Da den var helt ung og jomfruelig, var den også med firmware 1.1.1.1.1……1. eller hvor mange 1’er der nu er i. Og derfor manglede måske noget? Jeg tænkte i dag, primært som overspring (og fordi jeg netop har læst endnu en nyhed om, at 3G’eren er på vej – måske man skulle overveje den, nu hvor de fatter at få lidt datahastighed med? Så mangler vi bare lige MMS), at jeg ville opdatere til 1.1.1.1.1.1.1.4., og dermed nyde godt af alle de nye features. Men jeg nægter stadig at betale for Mail! Derfor igen with the hacking.

Det viser sig, efter at jeg har læst op på det, at være blevet en HEL DEL nemmere, siden den gang jeg var barn. I dag klikker man bare pod’en (eller phone’en) i maskinen, og bruger et 1-click program. Joy! Der er 2 primære, iLiberty+ og Ziphone.

Jeg brugte først iLiberty, og troede jeg havde held. Alt blev jailbreak’et som det skulle, men jeg (eller min pod) kunne ikke sammen med den installer, der følger med der. Efter 2 uderligere formateringer, hoppede jeg over til Ziphone, og jatak, glad for at det var tilfældet. Det virkede som det skulle, og installerede endda installeren til apps, men en masse dejlige kilder. Herefter fandt jeg endda en adresse, hvori man kunne hente de originale iPhone apps, hvoraf Mail er uundværlig. Hurra!

Her følger, for de interesserede, en liste over de apps jeg har smidt ind (samt nogle andre nyttige adresser) – nogle er gode, nogle burde være gode, og andre mangler jeg at få fjernet igen:

  • MobileScrobbler – LastFM
  • OrbLive – Ja, Orb, virker med musik, ikke så meget video EDIT: Ok, jeg rodede med video og endte i en endeløs loop ved “Unlock” skærmen -jeg kan kun anbefale, at man holder sig fra det her. Ærgeligt, det er ellers smart.
  • Apollo – MSN, ICQ etc.
  • iSlsk – Soulseek, har ikke testet
  • Books – eBook Reader, super!
  • WebSearch – genvej til search
  • BSD Subsystem – BSD, kommer med Installer
  • Dock – en dock udvidelse, skal ses for at forstås?
  • NemusSync – Sync gCal, nemlig!
  • OpenSSH – SSH, kommer med Installer
  • SummerBoard – Themes
  • iPod Full Features – iPhone apps
  • Taskbar Notifier -vist med til iPhone, virker ikke helt

———————-

iClarified – gode guides

ZiPhone’s Blog – den der virkede!

Guide til iPhone apps (den VIRKELIG nemme måde)

MacRumors forum – de hjælper helt sikkert med ethvert problem