Tag Archives: mac

Home / mac
8 Posts
OS X Mountain Lion Wallpaper

Hent Mountain Lions wallpaper ved at klikke her

Kun 7 måneder efter sidste store opdatering er Apple snart klar med næste udgave af deres OS X-styresystem til Mac.

Lion har været det hurtigst sælgende styresystem til Mac nogensinde (siger Apple) og på den front er det en succes. Mange så det som første skridt mod at harmonisere OS X og iOS, altså Mac-computerne med de mange bærbare enheder i form af iPads, iPhones og iPods. Og med Mountain Lion fortsætter tendensen.

Mountain Lion rydder op i fortidslevn

Overordnet set må ML ses som opdatering, der forsøger at rydde op i nogle af de efterladenskaber som har præget OS X i de senere år. iCal omdøbes til Calendar (som på iOS) og Reminders for en app for sig selv. Address Book bliver til Contacts (som på iOS) og Notes får sin egen app. Gode ændringer, som vil gøre brugen af begge produktkategorier mere ensartet. Hvorfor søren har noter fx været gemt væk i Mail så længe?

Selvom mange vil brokke sig over, at OS X skal sammenkøres med iOS i så høj grad, så skal man huske på, at Apple ikke laver computere til nørder. De laver computere til alle, og ”alle” vil drage stor fordel af, at man overfører funktionelle paradigmer fra en dims, de kender, til en evt. fremtidig laptop, som Apple gerne ser Hr. og Fru Danmark købe.

iCloud – en ”cornerstone” for de næste 10 år hos Apple

iCloud sørger nu i endnu højere grad for, at indholdet er gemt i skyen, og kan findes frem på alle enheder.  Det er endnu et skridt mod Apples erklærede mål om at ”udrydde filsystemet”. Langt de fleste brugere behøver ikke adgang til mapper og undermapper, de vil hellere have en filliste inde i selve app’en – tænkt fx iWork på iPad. Jeg er ikke sikker på, at det vil gavne ”power users”, tvært imod, men jeg forstår så udmærket hvorfor vinden blæser i den retning.

Nye funktioner som trådløs billedoverførsel

Udover at forsøge at harmonisere ting i endnu højere grad, så er der også nyt under solen. Man kan nu sende billedet fra sin Macs skærm over på et TV trådløst via et Apple TV. Det er helt ok med mig! Jeg forestiller mig en verden, hvor der er Airplay indbygget i projektorer, og hvor jeg aldrig behøver huske et VGA-kabel igen! Det ville lette foredragene en del.

Man kan desude modtage notifications fra alle mulige apps et samlet sted. Ligesom med Growl. Apple har altid været god til at ”låne” gode ideer, men igen må man sige, at den almindelige bruger ikke aner, hvad Growl er. Han eller hun vil bare synes godt om den nye mulighed.

Gatekeeper lukker af for pøblen

Endnu en funktion, som giver mening med iOS i backspejlet, er den nye Gatekeeper, som kan lukke af for apps, der ikke er ”godkendt” af Apple. Da Mac App Store kom i sin tid, var der mange der varslede, at det var begyndelsen til enden på det frie valg. Og det er måske sandt, for nu kan man i hvert fald indstille OS X til kun at acceptere at installere programmer gennem Mac App Store, og endda kun apps som er forsynede med en ”digital underskrift” fra Apple.

OS X og Win 8 er fremtiden – deal with it

Med nørdbrillerne på kan det godt se lidt ud som om, at vores tid er ved at være ovre. Der er kun Linux tilbage. Windows 8 bruger Metro som sin simplificeringsagent, og OS X Moutain Lion (10.8) lukker stille og roligt også ned for den gamle måde, at facilitere computerbrug. I sidste ende giver det dog i mine øjne god mening for flertallet af brugerne.

Hvis vi vil opnå, at noget nær 100 % af befolkningen kan bruge en computer, så skal tiltag som Windows 8 og OS X til. Og det må vi nørder nok bare lære at leve med.

Jeg installerede OSX 10.7 Lion på Mac’en da vi kom hjem fra USA i slutningen af august. Det har været en blandet fornøjelse. De største problemer, jeg oplever, er:

  • Halvdelen af skærmen “fryser” – man mister så at sige kontakten til den
  • Ind imellem tager det alt for længe for Airport at hoppe på netværk ved wake-up
  • Maskinen tager lang tid om at vågne, hvis det har været helt tør for strøm (flere minutter)

Især den med at miste kontakt til halvdelen af skærmen er bizar. Jeg har optaget en lille video, som viser problemet.

Pludselig kan man bare ikke klikke på halvdelen af skærmen. Hvis man flytter vinduet over i venstre side, virker alt fint. Det er så underligt! Og jeg forstår det ikke!

Jeg har to kolleger på kontoret, som har samme problem. Begge har installeret Lion via App Store, og altså ikke lavet clean install. Den ene har nøjagtig samme problem som mig. Den anden har det i stedet i bunden af skærmen – ellers helt ens.

Opdateringen til OSX 10.7.1 hjalp ikke, så vi håber i vores stille sind, at 10.7.2 indeholder andet end ny iTunes og understøttelse af iCloud, tak.

Be’ om?

I går udkom den nye firmware til iPhone, navnlig version 4.0. Styresystemet hedder nu iOS, og er fælles for iPhone, iPad og iPod touch. Med i posen kommer en masse lækre nye features som mapper, ”unified inbox”, multitasking (sådan da) og diverse andre nyskabelser.

Når der kommer ny firmware, så skal man endnu engang til at bøvle med jailbreak, hvis man er til den slags. Og det er jeg. Jeg ynder at kunne læse mails på min lockscreen, se kalenderen, bruge min iPhone som wifi hotspot (fx til wifi iPad’en) og flere andre ting, som det er en skam, at Apple ikke tillader fra naturens hånd.

Den første jailbreak er nu ude via Dev Teams PwnageTool 4.0. Det er indtil nu kun Mac, og er lidt en besværlig måde at gøre det på. Det er kun til den gamle boot-rom og ikke det nyeste baseband. Hvis de to ting er volapyk for dig, så vent til der kommer en blackra1n eller Spirit metode igen. Det har jeg tænkt mig, at lave custom firmware er en tand for langhåret.

Men jeg glæder mig til at kunne opdatere! Man kan håbe, at Geohot eller Dev Team har en smartere metode klar, men venter på iPhone 4 udgivelsen i (over)morgen. Og ja, jeg har bestilt én!

[ad#pic1]

Opdatering: Der er kommet noget bedre, virker med Netflix, Hulu, BBC iPlayer osv.

Der er kommet en anden god løsning til at se TV fra England og USA, som er lidt billigere. Den hedder Unblock-US og er pokkers smart. I modsætning til Overplay VPN er der intet hastighedstab, og man behøver ikke aktivere, når det skal bruges. Det virker hele tiden, når først det er sat op på computeren, Apple TV, Boxee Box etc. Læs mere om Unblock-US her.

Original artikel

Jeg er som bekendt halvt englænder, hvilket til tider gør, at man savner sit andet hjemland. Jeg overvejede i relativt lang tid at anskaffe en parabol, så jeg kunne få fjernsyn via Sky eller lignende. Dog kræver det en voldsomt stor parabol, så det er aldrig blevet til noget. Heldigvis har internettet givet mig andre muligheder.

Det er blevet muligt at se TV i god kvalitet online, som vi selv kender fra DR.dk TV (om end kvaliteten her er lidt tvivlsom). I England findes BBCs iPlayer som pendant, og iPlayer’en er en fantastisk tjeneste. For det første virker den i HD, og for det andet virker den på stort set alle platforme (hører I efter, DR!?). Ikke bare Mac og PC, men også PS3, iPhone, Wii, diverse mobile enheder etc… Et virkeligt gennemført produkt.

Samtidig findes TVCatchup.com, som er Freeview på nettet. Det vil sige langt størstedelen af de engelske gratiskanaler via et glimrende webinterface. De er endda på vej med HD og ”high quality” streams, selvom kvaliteten allerede er ganske glimrende. Den virker også på iPhone. Behøver jeg sige mere?

Det eneste problem er vores geografiske placering. Vi er i Danmark, og der er desværre IP-blokering på – det virker kun i UK! Selvom EU efter sigende skulle have bestemt, at ”informationens fri bevægelighed” også skal dække her (fra december 2009), så er det ikke blevet ført ud i livet endnu.

Men! Det er der jo løsninger på. Ved at tilkøbe en VPN-forbindelse kan man snyde deres maskiner til at tro, at man befinder sig i UK. På den måde har man adgang til alle herlighederne uden problemer.

Mange af VPN-udbyderne tilføjer endda en masse andre lande gratis, således nyder jeg også godt af Hulu.com, Netflix og diverse amerikanske sites. Det gør desuden Boxee til en langt bedre oplevelse. Hulu har de fleste amerikanske seriers nyeste episoder, og det er ikke engang ulovligt. Det er vist mere en gråzone.

Jeg bruger selv Overplay.net’s VPN, som jeg kun kan rose. De har programmer til Mac og PC, og det kræver ikke lange, svære opsætninger. Kun login og kode, og så at man starter deres app. Fedt! Hvis nogen skulle have fået lyst til at prøve Overplay efter denne artikel, så kan det gøres ned til månedsbasis, og koster $9.99 pr. måned. Hvis man sign’er up via dette link, så får jeg endda nogle referals ud af det (tak!).

Det betyder meget for mig, at jeg kan se fjernsyn fra England. Vi har naturligvis mange af de samme serier, men jeg føler mig lidt mere knyttet dertil, når man kan følge med i mediebilledet på den her måde. Der skal ikke meget mere til, førend mit hjem bliver uden kabel-tv.

Den næste version af Windows er som bekendt ”Windows 7” og den er nu sat til at ”udkomme” den 5. maj. Eller RC’en er i alt fald sat til 5. maj, M$ har jo sagt, at den ikke vil ændre sig mere. Såfremt man altså er interesseret, så burde man kunne downloade en relativt færdig udgave af Windows 7 den femte dag i maj (dagen efter min fødselsdag, woot!).

Jeg har over de sidste par måneder spekuleret en del over det aspekt af computerbrug, som styresystemet i sin essens udgør. Jeg er blevet vældig glad for min Mac med OSX, men har stadig Windows og Ubuntu på en 12” bærbar og den stationære medie- og spil-pc.

Der er klart fordele og ulemper ved begge, og jeg skal ikke blive forkæmper for hverken den ene eller den anden. Hvad der dog ser ud til at være en kendsgerning er, at Win7 ser ud til at have skrinlagt mange af de irritationsmomenter, som Vista medførte. Jeg har faktisk aldrig brugt Vista specielt intenst, da det ikke understøtter simultant lydoutput via både digital og analoge udgange. Det kan altså ikke bruges i min stue, da medie-pc’en naturligvis skal virke både med surround’en og hovedtelefoner. Hvorfor, M$, hvorfor?!

Jeg har ikke tjekket om det kan lade sig gøre i 7, men har tænkt mig at skifte alligevel. Nu har XP vist tjent sig hjem (sagde manden der kører MSDNAA). Der er netværksfunktionalitet, som jeg savner i XP. Her skal OSX igen have ros, da Bonjour faktisk virker. Sæt to Macs i netværk, og så kan de se hinanden. Hvilken fryd. I alt fald hjemme hos mig.

Kæresten er også så småt begyndt at spekulere i alternativer til Windows. Hun er journalist, og skal bruge Final Cut til redigering. Hun er faktisk kommet så langt, at hun overvejer at købe en alu Macbook næste gang den bærbare skal skiftes (hvilket kun kan gå for langsomt i min bog, Acer be-damned). Måske jeg sku’ give hende min, og skifte til en Pro? Skam de ikke kommer i 13”.

Nu mangler jeg bare at finde en NAS løsning som faktisk virker på det hele. Tips?

Kilde: Public release of Windows 7 Release Candidate set for May 5 – SuperSite Blog